event fryser 4

Kastbergs Is lancerer eksklusivt is-koncept til events og konferencer

Med konceptet Kastbergs Event kan hoteller, konferencecentre og selskabsrestauranter nemt servere håndlavet gourmet-is fra en mobil fryser uden behov ekstra bemanding.

En kaffepause med cremet hindbærsorbet. En netværkssession, hvor kugler af chokoladeis løsner op for stemningen. En festmiddag, der rundes af med lemonsorbet og cremet jordbær-is. Konceptet Kastbergs Event fungerer som en isbryder, samtalestarter eller særlig afslutning på et arrangement. Med sin mobile og stilrene event-fryser tilbyder Kastbergs Is en fleksibel og professionel løsning til restauranter, hoteller og konferencesteder, der vil tilføje et ekstraordinært element til deres arrangementer. Den lille fryser på hjul gør det enkelt at servere håndlavet kvalitetsis til mange – uden behov for ekstra bemanding eller store opsætninger.

event fryser 2

Fleksibel fryserløsning til professionelle events

Kernen i Kastbergs Event er den elegante, mobile fryser. Den fylder minimalt i rummet, er let at rulle ind og ud, og designet matcher de fleste professionelle omgivelser. Fryseren har plads til fire forskellige isvarianter i displayet samt et opbevaringsrum til yderligere 6-8 femlitersspande. Det betyder, at man nemt kan servere is til både intime selskaber og større events:

– Det skal være enkelt og elegant, fortæller Joachim Kastberg og fortsætter:

– Når gæsterne har spist deres is, tager man bare stikket ud og ruller fryseren ud igen. Den resterende is kan bruges til aftenens dessert eller dagen efter, siger han.

Netop denne fleksibilitet gør konceptet velegnet til alt fra bryllupper og receptioner til konferencer og netværksarrangementer. Løsningen er blandt andet i drift hos Sjette Frederiks Kro i Aarhus og på Hotel KÖ57 i Düsseldorf og understøtter en bred vifte af professionelle behov i branchen.

En håndsrækning til branchen

Med Kastbergs Event behøver man ikke afsætte ekstra ressourcer i køkkenet. Løsningen fungerer som selvbetjening eller kan nemt integreres i en serveringsløsning med en runner. Det er en genvej til at løfte gæsteoplevelsen med minimal indsats. For hoteller og restauranter betyder det, at de kan udvide deres service uden logistisk hovedbrud. For konferencer og events tilføjer det et uformelt, men eksklusivt element, der gør indtryk:

– Vi ved, at mange i branchen gerne vil give deres gæster noget ekstra – men uden at det skal betyde flere medarbejdere eller kompliceret logistik. Det er netop det behov, vi gerne vil imødekomme med Kastbergs Event, siger Joachim Kastberg.

Konceptet taler direkte ind i branchens behov for løsninger, der kombinerer kvalitet, fleksibilitet og effektiv drift. Med en enkel fysisk installation og den samme kompromisløse kvalitet, som professionelle allerede forbinder med Kastbergs, har Kastbergs Event positioneret sig som et naturligt valg for dem, der vil mere end blot servere dessert – de vil skabe en oplevelse.

En oplevelse, som gæsterne husker

Mange gæster forventer måske en klassisk kaffepause til et event – men når de i stedet mødes af håndlavet gourmet-is, bliver de overraskede. Det skaber umiddelbar begejstring, smil og samtaler, og isen bliver hurtigt et naturligt samlingspunkt:

– Det er netop overraskelsen, der gør forskellen, siger Joachim Kastberg. – Gæsterne forventer måske kaffe og småkager, men pludselig står der en fryser med kvalitetsis. Vi oplever gang på gang, hvordan det får skuldrene ned og samtalerne i gang – fra den første kugle til den anden og tredje, slutter Joachim Kastberg.

Scroll to Top