Et lufthavnshotel med ambitioner
Den 1. april 2017 åbnede hotellet Clarion Copenhagen Airport som det nye, levende mødested midt i Danmarks internationale knudepunkt, Københavns Lufthavn. Clarion er et high-end brand inden for den dynamiske nordiske hotelkæde, Nordic Choice Hotels, der ejes af den norske entreprenør Petter Stordalen, og ambitionerne er høje for Clarion Copenhagen Airport, der skal omdannes til et af Europas mest luksuriøse lufthavnshoteller.
Small Talk, Big Business
Beliggenheden er helt unik og gør hotellet til førsteklasses mødested for både de kortere forretningsmøder og de store konferencer, hvor deltagerne flyver ind fra såvel Danmark som resten af verden. Hos Clarion er mødekonceptet “Small Talk, Big Business” centralt og går i sin enkelhed ud på, at uanset om man er 2 eller 2000 gæster, så er ethvert møde unikt og fortjener den mest optimale ramme for at kunne føre til det bedste resultat.
Nyrenoverede faciliteter i Terminal 3
Derfor er Clarion Meetings, der ligger på 4. sal i selve Terminal 3, over sommeren blevet sat i tip-top stand. Her ligger 14 lyse og fleksible lokaler i tillæg til de 15 mødelokaler der ligger på selve hotellet. Når man træder ud af elevatoren bliver man mødt af den hvide specialdesignede reception i marmor, hvor personalet står klar til at byde velkommen. Alle lokalerne har fået en grundig make-over og står nu klar i eksklusivt internationalt design, komfortable mødestole samt helt nyt AV-udstyr og digitale skærme i alle lokaler, der giver enhver præsentation et løft. Flere af lokalerne har naturligt dagslys mens andre lokaler har udsigt ind mod Terminal 3’s ankomsthal. På den lange åbne balkon der ligeledes vender ind mod ankomsthallen kan man suge lufthavnens stemning ind samtidig med man nyder en lækker kaffepause. Flere af lokalerne i Clarion Meetings T3 kan udlejes på timebasis, og er dermed ideelle til det effektive og diskrete møde, hvor man altså ikke behøver at forlade lufthavnen. Med andre ord: Hos Clarion Meetings er mulighederne mange og begrænsningerne få.
FAKTA:
- Clarion Hotel Copenhagen Airport har 382 værelser og 29 mødelokaler – se mere på choice.dk
- Hotellet renoveres i starten af 2018 og åbner bl.a. med helt nyt restaurantkoncept – Kitchen & Table, der er kreeret af Marcus Samuelsson, tidligere stjernekok for ex-præsident Obama.
- Ved siden af Clarion Copenhagen Airport opføres endnu et Nordic Choice hotel – Comfort Hotel – samt stort konferencecenter på 3000m2 med forventet åbning 2019.