Selvom man er en gammel hejre, kan man sagtens sejle med nyt vand under kølen. Sådan er det i Silkeborg. Men hvordan fornyer man sig egentlig, når rammerne er umulige at ændre på, og vejret ikke altid kalder på en sejltur på Hejren, Hjejlen, Mågen, Tranen, Ternen eller en af de andre fugle i flokken?
Af Majbritt Mikkelsen
Silkeborg! For mange er det barndommens minder om den årlige sejltur på Silkeborg Søerne med hele den pukkelryggede, højtbelagt smørrebrød, hindbærroulade, Baldur sodavand og kolde pilsnere indtaget på et hæklet tæppe på toppen af Himmelbjerget. Dengang hvor solen skinnede meget mere, end den gør nu om dage. Those were the days!
En tussegammel historie
Men faktum er, at tager du til Silkeborg i 2016, så er har du rig mulighed for at lade historien gentage sig. Hjejlebådene sejler nemlig på nøjagtig samme ruter, som de altid har gjort – frem og tilbage mellem havnen og Himmelbjerget. Nostalgien lever! Sådan har det været – ikke bare i hundrede – men i helt nøjagtigt 156 år. Historien starter tilbage i 1861 med Hjejlen, Danmarks ældste kulfyrede hjuldamper, som blev bygget på et skibsværft i København og sejlet hele vejen til Silkeborg, hvor den stadig er i brug med den originale maskine og troligt sender sin velkendte trutlyd op over byen, når den lægger fra havn og sidetung af vinkende passagerer bevæger sig sikkert gennem åsystemet med kurs mod Himmelbjerget. Netop denne historik ser Peder Kristensen, der er direktør i det 156 år gamle aktieselskab, på med stor ydmyghed. Han siger: ”Hjejleselskabet har en spændende historie bag sig, som der både skal værnes om og samtidig udvikles på. Der er noget særligt forbundet med, at sejlruterne er, som de altid har været. Der er hverken etableret omfartsveje eller lagt ny asfalt for at gøre turen til Himmelbjerget hurtigere eller smartere. Den er, som den er, og vi kan ikke ændre på den. Det har sin charme, synes jeg.”
Søbredden som grænse og vejret som joker
Men parkerer vi nostalgien et øjeblik, så er der i sagens natur også udfordringer forbundet med at drive en virksomhed, som fysisk set ikke kan udvides. Al udvikling skal ske indenfor de givne rammer – søerne. Så hvordan gør man så det? Peder Kristensen fortæller: ”Det er klart, at det kræver sit at følge med tiden og udvikle en virksomhed, når de ydre rammer er givet på forhånd. Dertil er der folks måder at være turist på. De har også ændret sig med tiden. Førhen var store dele af vores sejladser øremærket den klassiske rutesejlads, hvor gæsterne sprang på bådene inde i havnen i Silkeborg med madkurven og familien under armen. Den tendens har ændret sig. Det betyder, at vi over årene har rettet større fokus mod arrangementer og events af mere speciel karakter. Det kan være alt fra bryllupper og konfirmationer til mødeaktivitet i virksomheden, frikadellesejlads og ølsmagning til vands. I store træk kan det meste lade sig gøre, og vi er meget åbne for nye tiltag.”
Nå, ja, og så er der jo også lige den detalje, som alle snakker om. Vejret – en ikke uvæsentlig og til tider ret drilsk passager, når man har med sejlads at gøre. Peder Kristensen siger: ”Selvom de fleste af os mennesker er af den opfattelse, at der både var mere solskin og snevejr, da vi var børn, så er det et uomtvisteligt faktum er, at det danske vejr er mere ustabilt, end det har været tidligere. Det påvirker folks valg af aktiviteter og er derfor én af Hjejleselskabets udfordringer, som er svære at ændre på. Der er så mange attraktioner, der tilbyder aktiviteter indendørs, at det nærmest ville være naivt at tro, at vi kan fylde bådene på en regnvejrsdag. Når det så er sagt, så er alle vores både jo overdækket, og der er dermed masser af mulighed for at have en fantastisk oplevelse om bord med stemningsfuld sejlads og smuk natur og samtidig komme i land uden at have frosset fødderne af undervejs.”
Fuld damp på fremtiden
Peder Kristensen tror på, at fremtiden for Hjejleselskabet bør være en kobling af nyt og gammelt. For ham handler det om modet til at holde fast i nogle af de gamle dyder og værdier og samtidig være innovativ og søge at udvikle det eksisterende forretningsgrundlag. Han siger: ”Der er mange meninger om, i hvilken retning Hjejleselskabet bør bevæge sig. Vi befinder os – som jeg ser det – i en brydningstid, hvor mange ting digitaliseres og effektiviseres, men hvor der også fornemmes en stigende efterspørgsel på originalitet og dét at trække hastigheden ud af de ting, vi foretager os. Dermed ikke sagt, at man skal lægge sig i hængekøjen og vente på, at tingene vender af sig selv. Det er der ingen, der kan overleve på, men jeg holder fast i, at man skal turde være modig nok til at bekende sig til sin historie og ikke kun søge efter nyt for det nyes skyld. Der er nemlig en stærk signalværdi forbundet med at være tro mod dét, som man i sin tid er støbt af. For hjejlebådenes vedkommende handler det om, at de er tæt forbundet med Silkeborgs oprindelse og derudover er et vigtigt omdrejningspunkt i mange af byens festlige traditioner. Bådene bærer desuden hver især på en unik historie, som vi sagtens kan blive endnu bedre til at formidle og udbygge i kraft af de arrangementer, som vi sætter i søen.”
