Indtil for få år siden blev online markedsføring anskuet som noget, der var omhyllet af et røgslør, og som kun indviede kunne forstå hvordan fungerede. Men sådan er det ikke længere.
Der er nemlig kommet masser af nye værktøjer til, som gør det meget nemmere at få overblik over, hvilke afkast ens marketingindsatser fører med sig, og hvordan man kan forbedre sit arbejde, så man får mest ud af sit budget.
Men nye, fancy værktøjer er ikke ensbetydende med, at det er blevet nemmere at lave online marketing. For digital markedsføring er nemlig ikke en statisk disciplin, hvor man bare kan lave de samme, gamle tricks om og om igen og få samme resultat igen og igen. En god strategi og en stærk eksekvering har altid og udgør stadig fundamentet for en solid marketingindsats.
Marketingbureauer lever i bedste velgående – de dygtige gør i hvert fald
Derfor giver det stadig mening for mange at søge råd og hjælp hos marketingbureauer, som lever af at levere online markedsføring. De dygtigste digitale bureauer har dog heller aldrig været i fare for at miste deres levegrundlag, for i takt med at Danmark bliver mere og mere digital, så stiger efterspørgslen på professionel markedsføring også.
Et eksempel på et bureau som trives i bedste velgående, er Morning Train, som har base i Odense. Webbureauet startede sin barndom som startup-virksomhed, og her otte år senere har bureauet 30 ansatte og udsigter til at flytte i større lokaler, fordi de nuværende kontorlokaler ikke kan holde til den hastige vækst.
SEO er mere end gode søgeord
En af Morning Trains kerneydelser inden for online marketing er søgeordsoptimering – også kendt som SEO. Når Morning Train laver SEO, laver de mere end at finde gode søgeord med store søgevolumener. SEO kan ikke afgrænses til én enkelt disciplin, men bør hellere ses som en term for en række sammenhængende optimeringsaktiviteter. Morning Train har alle dage arbejdet ud fra dette perspektiv, og det har også resulteret i en masse gode resultater for deres kunder.
For at komme med konkrete eksempler laver Morning Train også teknisk SEO-optimering udover søgeordsanalyse, som må forventes at være inkluderet i alle SEO-ydelser, der findes. Når der kigges på teknisk SEO, bliver alle tekniske rangeringsfaktorer på en hjemmeside gennemgået og optimeret, så siden har det bedst mulige fundament for det videre optimeringsarbejde. Morning Train laver også linkbuilding, som er en essentiel del af SEO-arbejdet og ikke kan undværes, hvis man vil til tops i søgeresultaterne.
Opmærksomhedsskabende annoncering
Til at supportere SEO-arbejdet laver Morning Train også online annoncering, hvor målet er at påvirke specifikke, udvalgte målgrupper via tilpassede annoncer. Her leverer Morning Train ydelser inden for Google Ads (tidligere kendt som Google AdWords), LinkedIn-annoncering og Facebook-annoncering.
Mange virksomheder kan drage nytte af at annoncere på Google via Google Ads, da søgemaskinen bruges af hundredtusinder af danskere hver dag i forbindelse med informationssøgning. For mange giver det også mening at annoncere på de sociale kanaler, for brugerne er nemlig ikke kun på nettet, når de leder efter viden. De bruger også nettet til at holde deres sociale relationer ved lige, og deres færden på de sociale medier er derfor en guldgrube for annoncører, og det har platformene forstået.
Målet er at få SEO og online annoncering til at gå op i højere enhed
Om end begge kerneydelser kan købes og eksekveres hver for sig, får man de bedste resultater, hvis begge udføres simultant, idet de tilsammen skaber en stærk synergi. For at komme i mål med ens målsætninger må man desuden også tage højde for, at online markedsføring ikke er ligesom andre ydelser eller løsninger, hvor der er et tydeligt slutpunkt. For at forblive synlig og på toppen må man derfor indse, at arbejdet aldrig stopper.