Det danske audio afdeling af Roku har indgået en samarbejdsaftale med Sound Hub Denmark med henblik på at understøtte og fremme innovation inden for audio området.
I dag annoncerer Roku, Inc. (NASDAQ: ROKU) sit engagement i Sound Hub Denmark, der er et globalt kraftcenter for lyd, teknologi og akustik; etableret med henblik på at drive innovation inden for audioområdet.
De slutter sig dermed til listen af audio virksomheder, som bl.a. tæller Bang & Olufsen, Harman, GN Audio (Jabra) og Dynaudio. Roku’s danske audio og akustik teams vil tilbyde coaching og mentorskab for Sound Hub Denmarks netværk, samt være indlægsholdere ved deres events, når det handler om TV streaming til hjemmet og trådløs audio.
’Hos Roku har vi ekspert teams inden for akustik, trådløs audio og DSP i udviklings- og testfaciliteter rundt omkring i hele verden – og også i Danmark’, fortæller Brian Møller, der er vice præsident for produktudvikling ved Roku.
’”Vi er beæret over at være blevet en del af Sound Hub Denmark og ser frem til
at være til stede i dette inspirerende miljø og støtte op om
Danmarks stærke audio traditioner og et velfungerende økosystem indenfor akustik.”
“Som førende streamingplatform og leverandør af innovative lydløsninger for inspirerende hjemmebiograf oplevelser, er Roku en meget velkommen tilføjelse til Sound Hub Denmark”, udtaler Peter Petersen, CEO for Sound Hub Denmark.
“Med Roku’s engagement har vi et endnu bedre udgangspunkt for at blive verdens førende lydinnovationsklynge for virksomheder og iværksættere, som udfordrer og viser vejen inden for lyd- og akustikområdet.”
Om Roku
Roku er pioner inden for TV-streaming, hvor brugere tilbydes streaming indhold, som de elsker og giver samtidig indholdsudviklere mulighed for at profitere på et stort publikum. Roku giver desuden annoncører unikke muligheder for at komme i kontakt med forbrugerne. Roku streamingafspillere og TV-relaterede audio enheder kan købes i USA og i udvalgte lande gennem direkte salg fra detailhandlen og licensarrangementer med serviceudbydere. Roku TV™ modeller er tilgængelige i USA og udvalgte lande gennem licensaftaler med TV OEM-brands. Roku har hovedkvarter i San Jose, Californien, USA.
Roku er et registreret varemærke og Roku TV er et varemærke ejet af Roku, Inc. i USA og andre lande.
Om Sound Hub Denmark
Sound Hub Denmark er verdens første internationale teknologi- og innovationshub for lyd – et fokuseret arbejds- og erhvervsfællesskab for iværksættere, opstartsvirksomheder, freelancere samt etablerede virksomheder; alle med en ambition om at blive verdensklasse indenfor deres felt. Sound Hub tilbyder forretningsacceleration gennem et professionelt kontorfælleskab og lydudviklingsmiljø med måle-, værksteds- og testfaciliteter i verdensklasse og adgang til fagspecialister, mentorer og vidensinstitutioner samt en unik klynge af højtspecialiserede virksomheder med supplerende kompetencer.
Partnerkredsen omfatter førende globale spillere indenfor den internationale audio industri såsom; Bang & Olufsen, Harman Lifestyle, GN Audio (Jabra), Scan-Speak, Dynaudio samt Aalborg Universitet og Danish Sound Cluster. Sound Hub Denmarks vision er at blive et globalt kraftcenter for lydinnovation; verdens bedste sted at stifte og udvikle morgendagens innovative lydvirksomheder.