Hvem skulle tro, at produktion af vedvarende energi ville kunne udgøre en sikkerhedsrisiko? Noget så uskyldigt og helt igennem meningsfuldt? Men det synes ikke desto mindre at være virkeligheden.
Og med sikkerhedsrisiko menes ikke hardwarefejl eller fysiske nedbrud, der kan skade mennesker og materialer. Her er i stedet tale om en cybersikkerhedsrisiko. Men hvordan kan et solcellepanel overhovedet udgøre en risiko? Hvem kunne have gavn af det, og hvordan vil man i sidste ende kunne forhindre det? Det forsøger vi at give svaret på i denne artikel.
Fremtiden afhænger vedvarende energi
Vi står midt i en verdensomspændende udfordring med global opvarmning. Udledningen af CO2 skal bremses, da vi alt for længe har været afhængige af energi skabt på fossile brændstoffer. Fremtiden skal være grøn, og løsningen hedder vedvarende energikilder. Disse omhandler især biomasse og vindenergi, men også til en vis grad solenergi.
EU har sat nogle skarpe klimamål, der skal opfyldes inden år 2030. Her er planen, at vi i EU har mindsket vores CO2-udledning med 55% set i forhold til 1990. Med andre ord gør vi os, af naturlige årsager, mere og mere afhængige af vedvarende energikilder. Det gør godt for både mennesker og natur, men der lurer også en risiko ved den store betoning på de nye energiformer. Især solenergien. Solcellepanelerne har nemlig nogle cybermæssige sårbarheder, der kan gøre dem til genstand for hacking.
Inverteren er hackernes vej til solcelle-systemet
Solcellesystemer består hovedsageligt af selve solcellepanelerne, et tilkoblet batteri til at lagre den producerede solenergi samt en inverter. Det er selve inverteren, der er hjernen i solcellesystemet, eftersom det er den, der omformer solenergien til brugbar strøm i vores stikkontakter.
Det sikkerhedsmæssige problem opstår i det faktum, at inverteren er koblet til internettet. I de tilfælde, hvor sikkerheden omkring inverteren ikke er stor nok, vil en cyberkriminel kunne hacke sig igennem til det pågældende solcellesystem og overtage systemet. Er der tale om et større nationalt solcellefelt med flere tusind solceller, så kan en cyberkriminel handling her i værste fald lamme dele af landets strømforsyning.
Er der tale om et privat solcellesystem, så vil den pågældende hacker her have muligheden for at hacke sig vej ind til den pågældende husstands online sfære. Uanset om den cyberkriminelle gerning er af national karakter eller foregår på privat husstandsplan, så er det en ting, der skal tages meget alvorligt.
Vedvarende energi er svær at lagre
En stor udfordring med vedvarende energikilder er, at der er tale om energi, som er svær at lagre. Vi har endnu ikke batterier eller metoder, der er gode nok til at lagre al den overskydende vedvarende energi, som vi producerer. Det vil i fremtiden betyde, at vi er dybt afhængige af, at der hele tiden er vedvarende energikilder i gang til at producere strøm til os. Lammes hele solenergi-produktionen i et land grundet et hacker-angreb, vil det kunne have fatale konsekvenser, da man formodentligt ikke har meget lagret energi at tære på som reserve. Dette problem vil blot blive større i fremtiden, når vi helt udfaser energi skabt på fossile brændstoffer.
Cybermæssige løsninger til cybermæssige problemer
Der er ingen tvivl om, at den første og største beskyttelse af solcellesystemer skal findes i cybersikkerhedsløsninger. På privat plan vil man eksempelvis kunne beskytte sit online netværk med en VPN, der kan kryptere al data på det pågældende netværk. På den måde vil en hacker ikke kunne snage eller stjæle vigtige oplysninger, hvis de først er brudt igennem til netværket.
På nationalt plan skal der større cybersikkerhedsløsninger til. Regeringer verden over har allerede fået øjnene op for de cybermæssige sårbarheder, der følger med i kølvandet på omstillingen til grøn energi. Derfor stilles der i dag højere og højere sikkerhedskrav til producenter og leverandører af solceller, herunder især særligt øgede sikkerhedskrav til solcelleinvertere.
