Wellfarmed IVS har udviklet et nyt vertikalt, aeroponisk produktionssystem, hvor de dyrker flere og bedre grøntsager og tilmed bruger 90% mindre vand, end konventionelle gartnerier og frilandsdyrkere gør. Det er der både penge og store miljø-perspektiver i.

Af: Jacob Kaas, Bizz Up

Wellfarmed, Bizz Up, bizzupdk, Bæredygtighed

En stille undren blev til et spørgsmål. Og spørgsmålet blev stillet til de rigtige mennesker, på det rigtige tidspunkt og i den rigtige kommune. Det lille, grønne iværksættereventyr Wellfarmed er nu gået fra den indledende testfase til produktion i stor skala. Snart vælter det ud med bæredygtige salathoveder fra drivhusene hos Jebjerg Gartneri, nord for Skive. Dyrket uden jord, og med ekstremt lavt vandforbrug.

På trods af, at virksomheden Wellfarmed ikke er ret gammel, og det meste af tiden er gået med at produktudvikle, så sigter affyringsrampen allerede mod Kina, hvor distributører og virksomheder snart er klar til at bygge efter Wellfarmed-modellen. At virksomheden oplever en nærmest eksplosiv opbygning af virksomheden, hurtig finansiering, stærkt netværk og rådgivning er ikke nogen tilfældighed. Skive Kommune er bredt anerkendt som frontløber, når det kommer til grøn omstilling og bæredygtighed og vækker international opsigt som udviklingsmotor for grønne arbejdspladser.

– Vi havde ikke stået, hvor vi står i dag, hvis ikke vi havde fået hjælp. Vi har fået LAG-midler hjem og vi har haft Skiveegnens Erhverv- og Turistcenter med hele vejen og de har været en uvurderlig hjælp også med udbygningen af vores netværk. Det har betydet alt for, at vi allerede nu er klar til at opskalere vores produktion og inden for en overskuelig fremtid at kunne sende systemet videre ud i verden, siger Brian Nørskov fra Wellfarmed.

Heftig investering

Et nyt vertikalt, aeroponisk produktionssystem har altså set dagens lys. Made in Jebjerg. Det var Brian Nørskov, der undrede sig. Kan man ikke lave et system, hvor man kan dyrke flere grøntsager på den samme plads? En lille cykeltur fra hans lille nedlagte landbrug til Jebjerg senere, var han igang med at pitche sin ide for Sune og Henrik Rasmussen, der i mange år har drevet Jebjerg Gartneri.

– Jeg tror, at de tænkte, at ham der, han er da vist ikke helt normal, siger Brian Nørskov med et stort grin. Men ikke desto mindre, så var gartnerne efter lidt research på området alligevel ret interesserede i udsigten til at kunne producere flere afgrøder på den samme plads, og hurtigt blev det til en ny fælles start up-virksomhed.


LÆS OGSÅ: Bæredygtige bjælker: Alle kan bidrage til en grøn dagsorden


Hydroponi er allerede i brug flere steder, hvor drivhuse dækker over høje rækker af plantekasser med rindende vand, der cirkulerer fra toppen og ned igennem rækkerne. Det er dog en heftig investering ikke alene at indkøbe de produktionssystemer, der findes, men det kræver også en masse energi i form af vækstlys. Det er dyrt og ikke godt for klimaregnskabet.

Hos Wellfarmed gik de derfor i gang med at bygge deres eget system.

– Vi har nok bygget systemet om de første 100 gange, tror jeg. Hver gang vi fik sat noget op, så fik vi en ny ide, der lige kunne gøre det lidt smartere, fortæller Sune Rasmussen, der ser frem til at få den første cyklus salathoveder høstet. De første 6000 er allerede afsat til lokale cateringkøkkener.

– Vi kommer rundt regnet til at producere 40-50 procent mere salat med den samme mængde varme og lys, vurderer Sune Rasmussen. Det behøver man ikke være økonomiprofessor for at regne ud, at det er godt både for miljøet og for bundlinjen.

Plug and play

Wellfarmeds nye produktions-setup er simpelt. Bunden er de planteborde, som allerede står i næsten alle gartnerier i forvejen. De to sider er lavet af isolerende plader med huller til planterne. Vinklen gør, at planterne, modsat andre vertikale produktionsløsninger, får den samme mængde lys og gødning og dermed bliver mere ensartede. På indersiden af trekanten sidder rækker af dyser, der sprøjter vand op på planternes rødder, der hænger frit ned fra pladen. Da der er helt mørkt inde ved planternes rødder, så vokser der ikke bakterier, og vandet løber  i et lukket cirkulært system, hvor hverken vand eller gødning går til spilde.

Wellfarmed, Bizz Up, bizzupdk, Bæredygtighed

Kalkulen på vandforbruget i stor skala siger, at Wellfarmed kommer til at bruge 600 liter vand til at fremstille de 27.000 salater, som det store drivhus har kapacitet til. I den konventionelle produktion bruger man op imod en halv million liter vand for at lave samme mængde salathoveder.

Hos Wellfarmed er man allerede langt i udviklingen af næste skridt, hvor der kobles fiskebassiner på systemet, så kunstgødningen kan suppleres med gødning fra fiskene.

FAKTA:

  • Aeroponics er processen med at dyrke planter uden brug af jord.
  • Hydroponics er en metode til dyrkning af planter uden jord ved i stedet at bruge mineralske næringsopløsninger i et vandopløsningsmiddel.
  • Aquaponics er et vedvarende produktionssystem, som kombinerer en traditionel akvakultur med hydrokultur i et symbiotisk miljø mellem fisk og planter.

Duften af træ rammer næseborene når man træder gennem glasdørene til FRAMEHOUSE. Det moderne kontorfællesskab i Dragør er næsten udelukkende bygget af træ og er bæredygtigt hele vejen igennem. En gevinst for miljøet og for husets lejere. Og et sted hvor æstetik, holdning og hygge er nøgleord.

Tekst: Lene Høg

FRAMEHOUSE slog dørene op i maj 2019. Samtidig med at syrenerne blomstrede, flyttede de første lejere ind i kontorfællesskabet. Her er plads til mange slags virksomheder: Det globale IT-firma Brightstar har etableret en afdeling for seks medarbejdere i husets ene hjørne, mens mindre firmaer inden for shipping, logistik, byggeri og ingeniørfaget har etableret sig i klynger rundt om på husets to etager. FRAMEHOUSE tilbyder også kontorpladser på dagsbasis og leje af lokaler til møder eller seminarer.

”FRAMEHOUSE er født grønt”

”Her er ro og plads til fordybelse. Det hæfter mange gæster sig ved,” fortæller Martin Kvist-Madsen, idémand bag FRAMEHOUSE og adm. direktør i udviklings- og entreprenørfirmaet Kaj Ove Madsen A/S København (KOM-KBH) der også har domicil i kontorfællesskabet. FRAMEHOUSE ligger i modsætning til mange andre kontorfællesskaber ikke inde midt i København, men er med sin beliggenhed i Dragør kun fem minutter fra Købehavns Lufthavn i Kastrup og fra motorvejsnettet der nemt leder ind i midtbyen, vestpå og østpå. Ved indgangen til FRAMEHOUSE er der et hotspot for GreenMobility, så besøgende kan snuppe en el-bil fra lufthavnen eller et af de 22 hotspots i Københavns-området. Det er én af de mange bæredygtige detaljer der kendetegner FRAMEHOUSE. Martin siger:
”Bæredygtighed er jo hele fundamentet for huset her. FRAMEHOUSE er så at sige født grønt. Det er bygget af sunde, naturlige materialer produceret i Danmark, der er urtegræs på taget til at forsinke regnvand og regulere bygningens temperatur, og vi har installeret varmepumper og solceller. Ved at bo til leje her bidrager man til den grønne dagsorden – en vigtig pointe for virksomheder der gerne vil gøre noget godt for miljøet, selvom deres kerneforretning måske ikke er så miljøvenlig.”

Framehouse, Bizz Up, Bizz Up Efterår 2019, bæredygtighed  Dansk design og god akustik

Vi tager en gåtur rundt i det det 2000 m2 store kontorfællesskab, og det bliver tydeligt at bæredygtighed og design går hånd i hånd. I mødelokalet ”Arkitekten” kan man f.eks. holde møde ved et smukt, gedigent plankebord fremstillet af drivtømmer. Bordet er specialdesignet af det fynske firma By Løth og matcher de stilrene, læderbetrukne stole fra det danske designfirma VIPP. VIPP har i det hele taget sat sit elegante præg på huset, der er indrettet i et VIPP univers med tidløst, enkelt design – fra kontormøbler og kaffelounge til toiletter, kantine og køkken.

Blandt husets lejere er Simon Thurup og Malene Mathiasen fra Nordic Shipping, som har indrettet sig i en lille kontorklynge – en Framebox – i stueetagen. Malene fortæller:
”Vi har tidligere siddet i kontorfællesskab lidt længere nede af vejen her men havde lyst til at prøve noget nyt – og så blev FRAMEHOUSE bygget. Her er så lækkert og indbydende med træet, og der er en god akustik. At FRAMEHOUSE også er bæredygtigt er en ekstra gevinst for os – vores branche har jo en vis CO2-belastning, men ved at bo her yder vi også et bidrag til bæredygtigheden.”

Ikke et hotel, men et fællesskab

På 1. sal har HWF Denmark – transportfirma inden for luftfart – indrettet sig med syv arbejdspladser. Her fremhæver Jakob Hertz også indretningen med masser af træ som et klart fortrin. Og så det fællesskab som man bliver en del af i FRAMEHOUSE:
”Her er bare hyggeligt at være. Det er fedt at der er loungemøbler og god kaffe – og så noget liv i huset fordi vi sidder folk fra forskellige firmaer.”
Netop fællesskab er et vigtigt kendetegn for FRAMEHOUSE, fremhæver Lene Kvist-Madsen som varetager økonomi og administration i FRAMEHOUSE. Hun peger på et mandshøjt dannebrogsflag på træfod der i dag er flyttet hen foran en Framedesk – et enkeltmandsskrivebord i kontorlandskabet:
”Det er dejligt når nogen husker, at man har fødselsdag. Og det gør vi her i FRAMEHOUSE. Det er tænkt som et kontorfællesskab – ikke et kontorhotel. Derfor har vi også vores madmor Eva som sørger for lækker mad i kantinen og som går og hygger lidt om os alle sammen.”
Udover frokostordning kan husets lejere købe sig til kaffeordning, mødelokaler og fitness-faciliteter i træningscenteret ved siden af. På sigt arbejder FRAMEHOUSE på forskellige andre tiltag, der kan gøre hverdagen nemmere for både virksomheder og medarbejdere. F.eks. har huset kørt forsøg med bilvask og renseritjeneste.

Framehouse, Bizz Up, Bizz Up Efterår 2019, bæredygtighed

Fokus på bæredygtighed i byggebranchen

Tilbage til selve bygningen FRAMEHOUSE. Huset er tegnet af arkitekt John Foldbjerg Lassen fra Schmidt Hammer Lassen Architects – tegnestuen der står bag byggerier som Den Sorte Diamant, DOKK1 i Aarhus og en række andre store projekter i ind- og udland. Inspirationen til FRAMEHOUSE har arkitekten hentet i traditionelle træladebygninger, hvor loftskonstruktionen er åben og synlig, og filosofien er, at fortidens produktivitet og manuelle arbejdsomhed skal motivere nutidens vidensarbejdere. Derfor er træ, glas og New Yorker-gulve sammenbygget i et råt industrilook tilsat dansk hygge. På spørgsmålet om hvorfor navnevalget faldt på ”FRAMEHOUSE”, svarer direktøren Martin:
”Det var arkitektens idé og efterhånden kunne vi se, at dét med rammerne stak dybere end selve bygningen. For FRAMEHOUSE er jo en ramme for folks virksomheder og hverdag. Vi skaber rammen og så fylder lejerne indhold i.”
Martin fortæller også at mange arkitekter fra forskellige tegnestuer har været på besøg i FRAMEHOUSE for at hente inspiration fra måden at anvende træ på. Der er fokus på bæredygtighed i byggebranchen lige nu og derfor vil mange gerne bygge med træ. Og træet har en særlig virkning på både gæster og medarbejdere. Som Lene udtrykker det:
”Alt det her træ, det er fantastisk at være i – man bliver faktisk lidt ydmyg og imponeret når man træder ind ad døren om morgenen.”


LÆS OGSÅ: HVAD BETYDER FN’S VERDENSMÅL FOR DIN VIRKSOMHED?


Rødder i Skive

Martin og Lene Kvist-Madsen varetager den daglige drift af FRAMEHOUSE og står samtidig i spidsen for bygge- og udviklingsfirmaet KOM-KBH A/S – den sjællandske afdeling af entreprenørfirmaet Kaj Ove Madsen A/S der har rødder i Skive. Kaj Ove er Lenes far og bestyrelsesformand for KOM-KBH. FRAMEHOUSE har derfor også fokus på at kontorfællesskabet kan benyttes af virksomheder med aktiviteter i både det jyske og sjællandske. Kontorer og mødelokaler kan f.eks. lejes på dagsbasis til møder og seminarer, og beliggenheden tæt på lufthavnen gør det oplagt også at placere forretningsmøder med udenlandske samarbejdspartnere her.

Drivkraft i Dragør

Med sin placering i Dragør skriver FRAMEHOUSE sig ind i et kapitel af lokalhistorien der handler om iværksætteri, bæredygtighed og masser af virkelyst. Dragør er en kommune med mange CVR-numre, og det ser udlejerne af FRAMEHOUSE som en stor fordel:
”Der sidder givetvis mange små virksomheder rundt om som kunne have interesse i at indgå i et kontorfællesskab som det, vi har her. Vi ser os selv som en naturlig del af lokalområdet og inviterer altid bredt indenfor når vi holder arrangementer i huset.”
Martin refererer her til de foredrag som FRAMEHOUSE i sin korte levetid allerede har afholdt et par stykker af – bl.a. med iværksætter Jesper Buch, kendt fra DR’s program Løvens Hule. Foredragene skal give inspiration til hvordan man fylder rammerne for det gode arbejdsliv ud. Præcis den opgave som lejerne i FRAMEHOUSE hver dag står overfor, når de skal skabe udviklende rammer for deres medarbejdere.Framehouse, Bizz Up, Bizz Up Efterår 2019, bæredygtighed

FAKTA:

  • FRAMEHOUSE udlejer kontorpladser i hele skalaen fra eget, aflukket kontorafsnit på månedsleje til et skrivebord på dagsbasis.
  • FRAMEHOUSE har installeret varmepumper, solceller og græstag og er bygget af danskproducerede materialer, primært træ, der alle kan genanvendes.
  • Lejere hos FRAMEHOUSE kan benytte sig af el-bilsordningen GreenMobility som har et hotspot uden for døren.
  • FRAMEHOUSE er indrettet som et VIPP univers med dansk design gennem hele huset – fra kontormøbler til toiletter.
  • Huset er bygget af Schmidt Hammer Lassen Architects og er under forberedelse til bæredygtighedscertificering med DGNB’s Guld-mærke.

Bygger bro til Jylland

  • FRAMEHOUSE har rødder i det jyske familieforetagende KAJ OVE MADSEN med hovedsæde i Skive.
  • FRAMEHOUSE er et oplagt valg for andre virksomheder med rødder i det jyske og behov for en afdeling i København.
  • Læs mere på framehouse.dk

Bizz Up har spurgt fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator om, hvad FN’s 17 Verdensmål betyder for virksomhederne i 2019.

”Verdensmålene betyder mere og mere for mange – især større – virksomheder. Der skal helst være opsat konkrete mål for, hvor meget der kan spares i klimaregnskabet. Det handler mindre om at pege fingre og give dårlig samvittighed, og mere om at skabe øget bevidsthed, blandt andet i form af beregninger, som deles op og efterfølgende kan tjekkes af. Men vi ser også, at mindre virksomheder kommer med på vognen.”

”På investeringsfronten skeles der også i højere grad til, hvad der kan give afkast i forhold til klimamålene, som jo handler om, at en investering skal være god hele vejen rundt – bæredygtig. Hvis vi gør tingene på den rigtige måde, er det med til at løfte hele verdens udvikling.”

Future Navigator, Bizz Up Forår 2019, Bæredygtighed

Hvad kan man som virksomhed ellers bruge verdensmålene til?

”Vi har efterhånden stor mangel på arbejdskraft, og mennesker bliver mere og mere bevidste om, at de gerne vil foretage sig noget, der giver mening. Derfor bliver verdensmålene et kæmpe konkurrenceparameter i forhold til at få de rette kompetencer med om bord. Der må med andre ord gerne være en større overlægger end bare at lange tilfældigt ’produkt-bulimi’ over disken for at skabe bundlinje.”

”Verdensmålene er derfor et meget stærkt markedsgreb, men i endnu større omfang er de med til at appellere til kundernes hjerte, idet flere og flere har det skidt med den brug og smid væk-mentalitet, som hidtil har præget samfundet.”

Hvis man ikke tænker i bæredygtighed – har man så en forretning i fremtiden?Future Navigator, Bizz Up Forår 2019, Bæredygtighed

”Der vil altid findes billigt bras! Men fra at det har været en individuel stillingtagen til om man vil leve bæredygtigt, er der en tendens til, at bæredygtighed er en kollektiv ting. Fællesskaberne opdrager på hinanden, og når der opstår et kollektivt pres, så kan vi risikere, at der er virksomheder, som bliver frosset ud. Men, det er vigtigt at sige, at man ikke skal gøre det, fordi man er bange for at blive skilt ud – man skal gøre det af lyst, og fordi man rent faktisk har lyst til at gøre verden til et bedre sted. Det skal være en positiv vision om at skabe en fornyelse, der skaber overskud hele vejen rundt.”

Flytrafikkens CO2 udledning fylder i medierne. Hvem er de næste, vi hører om?

”Turen kommer helt sikker – og ganske snart – til IT-branchen, som er en mindst ligeså stor CO2-synder som flytrafikken. Grunden til, at det først sker nu, er at vi er blevet suget ind i mobiler, computere og tablets, som er blevet Need-to-have, men der går ikke længe, før man også begynder at sætte kraftigt spotlys på dette område. Der er allerede en modreaktion i gang, som går på, om man nu absolut skal have det sidste nye udstyr hele tiden, eller kunne vi måske gøre noget andet?”

I Viborg har to mænd fået sig en grøn idé. De tilbyder bæredygtigt IT-udstyr til midtjyderne – en oppe i tiden-forretningsidé, der peger direkte ind i det tolvte af FN’s 17 verdensmål ”Ansvarligt forbrug og produktion”

Tekst: Majbritt Mikkelsen
Foto: Katrine Brun Lunding

Selvom FN’s Verdensmål ikke er årsagen til, at Heinrich Rasmussen og Torben Pedersen har åbnet IT-Mobilshoppen i Viborg, hvor de udelukkende sælger bæredygtigt IT-udstyr, så er de helt med på, at de har ramt ind i den grønne bølge, der i øjeblikket skyller ind over Danmark og store dele af den øvrige verden. ”Vi synes, at det var på tide med et stærkt tiltag her i Midtjylland, hvor kunderne kan få bæredygtigt IT-udstyr kombineret med solid rådgivning,” siger Heinrich.

Erfaren First mover

”Der bliver brugt ca. 400 kilo råvarer til produktion af én computer og 75 kilo til én mobiltelefon. Det, synes vi, er en del. Derfor er det sund fornuft at forsøge at gøre kunderne til grønne IT-kunder ved at tilbyde computere, iPads og telefoner, der enten har været brugt før eller har en historie, der gør, at de ikke kan betegnes som spritnye,” siger Heinrich, der har drevet virksomhed, lige siden den første iPhone kom på gaden i 2007: ”Jeg startede PhoneFix, hvor kunderne kom fra hele Danmark. Mange rejste med tog til Viborg, hvor jeg hentede dem på banegården, kørte hjem til mig, reparerede deres telefon for et par timer senere at returnere dem på banegården.”

Bæredygtigt IT, Bæredygtighed, Miljøvenligt, FN Verdens Mål, Bizz Up Forår 2019, Bizz Up Magasin 2019

Value for money

Med IT-Mobilshoppen er Heinrich og Torben igen blandt de første i felten. Der er ikke andre IT-forhandlere i det midtjyske med samme grønne sigte. Heinrich siger: ”Vi har kunder som kommer langvejs fra for at handle bæredygtigt IT. Det er sund fornuft, fordi hvorfor skal Fru Hansen på 65 år gå i et varehus og købe en computer af tvivlsom kvalitet, når hun i stedet kan få en virkelig god computer til en fornuftig pris hos os?”


LÆS OGSÅ: FILANTROPI ELLER FORRETNING?


IT-Mobilshoppen får sine produkter fra flere danske leverandører, hvor kvaliteten er i top: ”Maskinerne er gennemgået, testet og renset for al data, før vi får dem. De har fået et nyt certifikat på, som giver en 1 års garanti, reklamationsret og et knapt så stort hul i lommen. Det er ikke usædvanligt, at du kan få en spritny MacBook til halv pris, og nogle gange er besparelserne endnu større,” fortæller Heinrich og uddyber, hvordan det hænger sammen: ”Produkterne kan have to historier; enten har de været brugt i en begrænset periode fx i et teleselskab eller været leaset, eller også har de været pakket i emballage, der er blevet beskadiget under transporten, men hvor varen ikke fejler noget. Disse varer bliver pakket om i neutral emballage og lander hos os, hvor vi tester dem igen, før de stilles på hylderne.”

Bæredygtigt IT, Bæredygtighed, Miljøvenligt, FN Verdens Mål, Bizz Up Forår 2019, Bizz Up Magasin 2019

Grøn bølge rammer bredt

IT-Mobilshoppen åbnede i marts 2019, men trods butikkens unge alder har de to erfarne herrer fat i den lange ende: ”Vi tror på, at vi kan være med til at gøre en positiv forskel, både ift. at rådgive kunderne i køb af udstyr men også i forhold til det gamle udstyr, som ofte kan renses og opdateres en ekstra gang, før det afleveres på genbrugspladsen,” slutter Heinrich, der allerede nu mærker, at butikken tiltrækker mange forskellige målgrupper: ”Vi servicerer både det unge og det modne publikum, foreninger, familier og ikke mindst iværksættere, for hvem det er dyrt at starte op med alt i udstyr. Vi tror med andre ord på, at vores idé ikke bare er bæredygtig – men i høj grad også levedygtig.”

Fælles indsats – fælles gevinst. I Greenlab Skive har man vakt andelstanken til live og skabt grobund for et paradigmeskifte, der skal maksimere energiproduktion og forbrug ved at skabe en produktion med hinanden frem for en produktion for hinanden.

Paradigmeskifte mig her, paradigmeskifte mig der. ”Paradigmeskifte” er tidens buzzword, der flyder ud af munden på snart den ene og så den anden i alverdens forskellige sammenhænge. Føler du dig også stopfodret med luftig snak om paradigmeskifter, så er der til gengæld god grund til at spidse ører nu. I Skive er etableringen af Greenlab Skive i fuld gang. I Greenlab, som er et erhvervs-og forskningscentrum for vedvarende energi, flettes teknologi og forretningsmodel sammen i visionen om at gøre verden til et bedre sted. Lyder det luftigt?… Det er det ikke. Bizz Up lagde vejen forbi Greenlab i Kåstrup, lidt nord for Skive, for at blive klogere på, hvordan vores alle sammens energi bliver grøn og bæredygtig til gavn for dig, mig, vores børn og en verden i forandring.

Alle skal være på holdGreenlab Skive, Skive Kommune, Bæredygtighed, Bizz Up Forår 2019

”Vi vil ændre den måde, vi producerer og bruger energi på.” Christopher Sorensen er CEO i Greenlab Skive, som er den eneste af sin slags i verden og som udspringer af Skive Kommune, der er en af landets førende kommuner inden for grøn energi. Her er etableret et symbiosenet, hvor der veksles energi mellem de forskellige virksomheder, der er placeret i erhvervsparken. Vedvarende energi fra vind og sol leveres direkte ind i symbiosenettet, hvor overskudsenergien optimeres gennem veksling mellem alle parter. Men det er kun muligt, hvis forretningsmodellen er nøje gennemtænkt.
Christopher forklarer: ”Greenlab er bygget på værdisættet bag andelstanken, der er kendetegnet ved fælles indsats og fælles gevinst. Synergien mellem alle involverede parter skal være tilstede, for at alle får noget ud af projektet. Det stiller store krav til samarbejdspartnerne. Alle skal være på samme hold for at et projekt som dette skal lykkes.”

Greenlab Skive, Skive Kommune, Bæredygtighed, Bizz Up Forår 2019

Glem alt om egen vinding

Lad os lige grave lidt ned i dét… andelstanken, født med 1880’ernes brugsforeninger og siden andelsmejerierne, hvor formålet var at fremme fælles økonomiske interesser på den mest frugtbare og almengavnlige måde. Solidaritet var nøgleordet dengang. Det samme gælder i Greenlab i dag, næsten 150 år senere. ”Alle har et fælles mål, en fælles tilgang og dermed en fælles fordel,” siger Christopher og uddyber: ”Vil man gøre verden til et bedre sted, skal man sige farvel til de forretningsmodeller, de fleste har lært om på skolebænken, hvor det handler om at optimere sin egen forretning. Hvis hver vindmøllepark, hvert solcelleanlæg osv. udelukkende har fokus på egen Return on Investment er det umuligt at komme i mål med et projekt som Greenlab. Kommer folk med en gammeldags forretningstilgang, hvor det handler om rabatter og profit til egen fordel, så er det ikke hos os, de hører til. Symbiose i alle lag og cirkulær økonomi er hele fundamentet i Greenlab.”


LÆS OGSÅ: GREENLAB SKIVE GIVER DEN GAS MED GRØN ENERGI


En aftale er en aftale

Byggepladsen summer. Der graves, flyttes jord, jævnes ud. Logoerne på håndværkerbilerne afslører, at det hovedsageligt er lokale entreprenører, der står for etableringen af erhvervsparken, som kommer til at huse blandt andet Danish Marine Protein, som omdanner søstjerner fra Limfjorden til økologisk tilskudsprotein til foder og Quantafuel, der omdanner plastaffald til syntetisk diesel. Christopher fortæller om den store interesse fra lokale investorer og om, hvordan projektet startede med et par simple håndtryk: ”De første aftaler blev lavet uden kontrakt, men ene og alene med et gammeldags håndtryk og gensidig tillid. Folk tjekkede med det samme ind på tankegangen om fælles indsats og fælles fordel, og derfra var der ikke så meget at betænke sig på. Byggemodningen var i gang, og flere kom til. Dén kultur og det værdisæt, tror jeg, er unikt for Danmark.”

Greenlab Skive, Skive Kommune, Bæredygtighed, Bizz Up Forår 2019

Electrofuels – et energisk paradigmeskifte

Et andet paradigmeskifte som GreenLab arbejder med er området for electrofuels. I samarbejde med flere af de virksomheder, der er placeret eller arbejder på at placere sig i GreenLab er muligheden for at producere electrofuels opstået. Der er ingen tvivl om at vores transportsektor er en udfordring, når vi taler om at blive CO2 neutrale, og her bliver electrofuels interessante. Det er et eksempel på, hvordan et nyt forretningsparadigme bliver til ud fra ny teknologi. Electrofuels er vedvarende energi i form af vind og sol, der omdannes til brændstoffer, bl.a. brint og ammoniak, som kan anvendes til drivmidler i busser, biler, tung trafik og skibsfart.

Greenlab som plug and play

Visionen er, at der om ti år findes Greenlabs rundt om i Danmark og også gerne Europa: ”Vi er i gang med at indgå partnerskaber med de regionale energiselskaber, hvor vi sammen undersøger, hvordan man kan gribe et tilsvarende projekt an. GreenLab er både et fysisk sted og en platform, der kan danne fundament for lignende tiltag, hvor man rundt om i verden kan komme til GreenLab og putte sine egne produkter ind i systemet og gå i gang – en slags plug and play,” forklarer Christopher og opsummerer: ”Vi har fat i et energi-, forretnings-, adfærdsparadigmeskifte, hvor der er gensidige forretningsmæssige fordele forbundet med at gavne samfundet. Den model vil vi med tiden gerne eksportere og derved hjælpe med at forandre verden. Vi viser, at det kan lade sig gøre, og i mellemtiden må folk gerne komme og kigge.”

Og netop i øjeblikket fungerer Greenlab som et attraktivt showroom for nysgerrige sjæle fra hele verden, der har fået øjnene op for energiteknologier og optimal udnyttelse af ressourcer, herunder CO2 reduktion og cirkulær økonomi.

FAKTABOKS:

  • Den første virksomhed begyndte anlægsarbejdet i april 2018
  • Minimum 4 virksomheder vil være i drift ved udgangen af 2019
  • Danish Marine Protein åbnede officielt den 29.marts 2019
  • Quantafuels forventes at åbne ultimo 2019
  • Over de kommende år forventes investeringer i Greenlab for 1,2 mia. kroner og indeholder bl.a. vindmøllepark, brintanlæg, solcelleanlæg, symbiosenet, varmecentraler, transformator, proteinfabrik, udviklingscenter og biogasanlæg

 

Bæredygtighed og cirkulær økonomi er på alles læber. Flere og flere virksomheder er begyndt at tænke bæredygtighed og FN’s 17 Verdensmål ind i deres forretning.

I kommuner og erhvervsfremmesystemet tænkes cirkulær økonomi ind i forskellige programmer og tilbud, og helt ned på folkeskoleniveau lærer børnene om, hvordan man hjemme i husholdningen kan medvirke til stoppe klimaforandringerne.

Men er det blot en trend eller begynder virksomhederne at tænke det ind i deres forretningsmodel? Noget ser ud til at CSR – Corporate Social Responsibility – er på vej til at gå fra at være et blåøjet brandingbegreb til at være en nødvendig salgsindsats.

”Det var billigere for virksomhederne at smide ud end at sende til genbrug”
– Steffen Max Høgh, CSR direktør i HOLMRIS B8.

Verden er i fuld gang med at ændre sig…

”Jeg tror, man skal være både blind og døv for ikke at se, at der er store ændringer i gang ude i den store verden. Jeg har det sådan, at når jeg har fri fra arbejde, så er jeg idealist og tænker meget over, hvordan planeten kan fungere godt og hvordan jeg kan levere den videre til mine børn i fremtiden. Når jeg så er på arbejde, så er jeg realist og tænker realistisk og forretning. Det, jeg synes, er særligt interessant ved Verdensmålene er, at de kombinerer begge sider. Vi får mulighed for at passe på vores planet og fikse nogle af alle de sociale problemer vi har, samtidig med at der er et kæmpe potentiale for at lave en god forretning.” Det fortæller Steffen Max Høgh, som vi har interviewet til denne artikel, om den forretning som flasker sig ud af FN’s 17 Verdensmål.HOLMRIS B8 Circular, Bizz Up, bærdygtighed

Steffen Max Høgh, 39 år og fra Aarhus, så en forretning i FN’s 17 Verdensmål og startede 3R Kontor i 2015. I 2018 blev 3R Kontor opkøbt af HOLMRIS B8 og hedder i dag HOLMRIS B8 Circular. Tilbage i 2015 så Steffen Max Høgh en udfordring i vores samfund: Når en virksomhed eller offentlig institution skal udskifte kontorinventar, så er det billigere for dem at smide det gamle ud – selvom det sagtens kan genbruges. Det kræver flere ressourcer, og der er en større økonomisk omkostning ved at lade møblerne blive genbrugt, fremfor at smide det hele på lossepladsen. Steffen Max Høgh fandt frem til en forretningsmodel, som bygger på at skåne miljøet, spare på naturens ressourcer samt bringe de mennesker i spil, som lever på kanten og har svært ved at komme i arbejde.

I dag er Steffen Max CSR direktør i HOLMRIS B8, men konceptet er det samme som oprindeligt: Brugte kontormøbler opkøbes fra virksomheder, som udskifter deres kontorinventar, for eksempel under flytning til andre lokaler. I stedet for at bruge tid og omkostninger på at skaffe sig af med de brugte møbler, tager HOLMRIS B8 Circular sig af logistik, omkostninger og afskaffelse af møblerne.


LÆS OGSÅ: Holmris B8 Cirkular: Sådan sparer I penge i virksomheden


Det opkøbte inventar kategoriseres alt efter hvilken stand det er i. Er møblerne i en fin stand, så sættes de til salg på www.holmrisb8.dk efter en eventuel istandsættelse.  Møbler, som er i en fin stand, men som ikke kan tjene sig selv hjem ved et salg, doneres til velgørende organisationer, institutioner og skoler. Sidst, og måske vigtigst – de slidte kontormøbler nedbrydes og bliver til nye ressourcer som plastik, stål og træ, så de kan bruges til f.eks. at lave nye kontormøbler. ”På den måde lukker vi loopet. Alle de brugte møbler, som ikke kan bruges, bliver lavet til nye møbler og sådan fortsætter det,” fortæller Steffen Max Høgh, som ofte holder foredrag om netop det at se forretningsmodeller i bæredygtighed og Verdensmålene.

Men de gode hensigter stopper ikke her. Til at udføre opgaver som afhentning og levering af møbler, reparation og rengøring af inventar, m.v., tilbyder HOLMRIS B8 Circular job til unge udsatte, som måske lever lidt på kanten. Flere tidligere kriminelle har fundet vejen tilbage på arbejdsmarkedet, efter et job hos HOLMRIS B8 Circular.

HOLMRIS B8 Circular udarbejder desuden en rapport til de virksomheder, som skal have afskaffet deres inventar. Så de har bevis for at tingene er gået rigtigt for sig og hvor evt. donerede møbler er kommet hen for at gøre gavn.

HOLMRIS B8 Circular, Bizz Up, bærdygtighed

Forsyningskæden skal gentænkes

Rigtig mange virksomheder kigger lige nu ind i Verdensmål nr. 12, som handler om ansvarlig produktion og ansvarlig forbrug. Ifølge Steffen Max Høgh ligger der her en udfordring, hvis man ikke har en pipeline for at få sine produkter tilbage.
”Vi har udviklet et nyt servicekoncept, som handler om at virksomhederne lejer møbler i stedet for at købe nye. På den måde får vi de brugte møbler tilbage, som således indgår i vores fremtidige produktion. Det betyder også at hvis virksomhederne, og dette gælder i alle brancher, ved at de får deres produkter tilbage igen om 5 – 10 år, så begynder de at producere anderledes. F.eks. med møbler, så begynder man at producere dem, så det er nemmere at skille dem ad og det er nemmere at skifte polsteret,” fortæller Steffen Max Høgh.

Når forbilledet ikke går først

Selvom bæredygtighed og FN’s 17 Verdensmål er på dagsordenen hos forvaltninger så vel som ministeriet, så lader det til, at det offentlige ikke er agil nok til at gå forrest i kampen for at stoppe klimaforandringerne. Men hvem har ansvaret? Hvem skal vi spejle os i? Hvem skal sætte den nye dagsorden og skabe et paradigmeskifte, som vi, som borger, så vel som virksomhed, kan være udførende på. Svaret er klart, hvis du spørger Steffen Max Høgh, som har oplevet at en billigere løsning, som er bedre for miljøet bliver fravalgt til fordel for en dyr og miljøforværrende løsning. ”Det er helt klart det offentlige, som skal begynde at efterspørge alternative løsninger, der er baseret på cirkulær økonomi. De skal bruge de 300 mia. danske kroner, de normalt bruger på offentlige indkøb, på blandt andet at købe brugte kontormøbler. Samtidig skal de prioritere at handle med andre end de allerstørste udbydere. Går staten ind og siger, at de vil støtte virksomheder med en cirkulær økonomi, så vil andre virksomheder gøre det samme”, fortæller Steffen Max Høgh, som også er vært på podcastet ”Bæredygtig Business”, der netop sætter fokus på bæredygtig forretning og mangel på samme.HOLMRIS B8 Circular, Bizz Up, Podcast, Bæredygtighed

Hvad er cirkulær økonomi?

Cirkulær økonomi baserer sig på en anderledes tilgang til ressourcer, forretning og ejerskab. Med den eksisterende lineære økonomi, vi har i dag, går der en lige linje fra ressourceforbrug til produktion, forbrug og affald. Skal det koncept gentænkes ind i en cirkulær økonomi, er man nødt til at ændre opfattelse af affald. I naturen bliver det meste affald til organisk materiale, som nedbrydes og giver næringsstoffer til nyt liv. På samme måde skal affald tænkes som en mulig ressource for virksomheder og iværksættere til at genbruge råmaterialer i nye produkter. Samtidig bliver forbrugsmønstret et andet. Hvor vi nu køber de fleste ting på henblik på at eje, bliver scenariet, at kunden lejer et produkt. Det betyder, at kunden vil betale for en ydelse og ikke ejerskab. Denne service fordrer også et andet forhold til producenten. Kunden bliver afhængig af at købe services hos producenten, og samtidig vil virksomheden være forpligtet på at producere et bedre og mere langtidsholdbart produkt. Design og produktion ændres, så ressourcerne udnyttes mere optimalt og generer ingen eller mindst mulig affald. Derved bliver produkterne også afhængige af, at producenten kan tilbagekalde produktet og levere en bedre ydelse i form af et bedre produkt og samtidig genanvende dele fra de gamle produkter. Cirkulær økonomi er dermed et genialt alternativ til vores forbrugsmønster i dag og en løsning på vores fremtidige bekymringer for mangel på ressourcer og miljøet.

HOLMRIS B8 Circular, Bizz Up, bærdygtighed