11 mia. kr. går danskere hvert år glip af i skattefradrag. Enten fordi de ikke ved, hvilke fradrag de har ret til, eller fordi det er for komplekst at rapportere dem. Det vil Tax Helper lave om på.
Skat og fradrag kan give mange et tomt blik i øjnene. Derfor er to iværksættere i gang med at hjælpe folk med at finde deres fradrag og gøre det let at få sine penge tilbage i skat.
Aske Buemann og Danni Gregersen lancerede i maj sidste år Tax Helper, og siden da har det taget fart. Platformen har nu flere tusinde brugere, og når i januar at rapportere fradrag for 700.000 kr. for deres brugere. Samtidigt er forventningerne endnu større.
“Vi kan se en enorm efterspørgsel på hjælp til at komme igennem fradragsjunglen. Vi står endda stadig uden for højsæsonen, som kommer omkring marts, hvor årsopgørelsen bliver frigjort. Her forventer vi at indrapportere for 1,5-2 mil. kr. i fradrag om ugen,” fortæller CEO, Aske Buemann.
Det er bl.a. hvis man har været ude og rejse med arbejdet eller været på kursus, hvor man har ret til fradrag – også selv om arbejdsgiveren betaler for alle måltider og overnatning. Eller som i 2020 hvor SKAT ikke automatisk udregner ens kørselsfradrag, når man har haft mere end 12 km til arbejde.
Platformen fungerer som en skatteassistent, der stiller lige præcis de spørgsmål, der skal til for at udregne og indberette ens fradrag. Det er ligesom en revisor ville have gjort det, da den nemlig er bygget sammen med statsautoriserede revisorer.
“Vi vil gøre op med, at skat skal være komplekst. Skat er en fundamental del af vores velfærdssamfund, og derfor skal det også være let og tilgængeligt for alle at anvende deres rettigheder i skatteloven,” fortæller Aske Buemann.
Platformen har 13 af de mest gængse fradrag, som man selv skal indrapportere til SKAT. Samtidigt kan man finde sine fradrag helt tilbage fra 2017 og frem til 2020 hos Tax Helper. Teamets ambitioner for fremtiden er store. Tax Helper har lige modtaget 1 mil. kr. i investering fra Innovationsfonden til at bygge versioner af platformen til andre europæiske markeder. De ser nemlig også et stort internationalt potentiale i konceptet.
“Problemet med de komplekse skatteregler er kun endnu værre uden for Danmark. F.eks. har Sverige over 60 forskellige fradrag, man selv skal holde styr på. Så vi ser allerede nu mod andre interessante markeder i Europa, som vi starter på til efteråret.” fortæller Aske Buemann.
Hvis man vil se, om der kan være fradrag at hente, så kan man prøve platformen her. Det er gratis at prøve, og man betaler kun, hvis man kan få penge igen.
Om Tax Helper
Tax Helper er en platform, der hjælper folk med at få deres skattefradrag. Virksomheden er stiftet i starten af 2020 af CEO, Aske Buemann og CTO, Danni Gregersen. Se mere på https://taxhelper.dk/