De fleste kender Gjøl-trolden fra deres barndom, hvor den har været en fast del af de danske hjem. Men trolden opnåede også stor international Hollywood-success. Nu ønsker iværksætter at inspirere danske virksomheder til at bruge trolden og tænke stort, alt sammen til et godt formål.

Goodiepack, Company Aid, Gjøl, Trold, Bizz UpDen 20. Maj afholdes velgørenhedsarrangementet Company Aid 2022. Musikkens Hus i Aalborg lægger rammer til en skøn aften med 3-retters menu, god musik og godt selskab. Her mødes danske virksomheder og samler ind til Røde Kors.

Bag arrangementet står iværksætteren Lisa Dalsgaard, som i år er ambassadør for Røde Kors og en del af Røde Kors Klub10.

“Jeg er blevet opfordret til at repræsentere Nordjylland, og en af de mest inspirerende historier, mener jeg, er vores Gjøl-trold, som blev til Hollywood-filmen ‘Trolls’ med Justin Timberlake i hovedrollen. Det må jo nærmest være det største, man kan opnå fra idé til handling. Jeg er derfor enorm taknemmelig for at Dam Things og Lykketrolden vil bidrage til indsamlingen med denne unikke mulighed, som jeg tænker kan inspirere de fleste virksomheder til at tænke stort.”

I forbindelse med Company Aid indsamlingen bliver det nu muligt, at designe din helt egen Gjøl-trold, som også kan komme ud i landets butikker. Dén virksomhed eller privatperson, der byder højst på at få lov til at designe sin egen trold, får dermed en unik mulighed for blikfang.

Goodiepack, Company Aid, Gjøl, Trold, Bizz UpVinderen af auktionen får en 140 cm stor trold og kan selv råde over, hvem og hvordan, den skal dekoreres. Dette giver en kommerciel mulighed for at lave et event i sin virksomhed, hvor en direktør, kendt kunstner eller kreativ sjæl kan dekorere trolden – og opnås der et inspirerende design, sættes den i produktion og bydes til salg i de danske butikker landet over. Vinderen indgår i en design-process sammen med By Sommer, for at opnå bedst muligt design som kan produceres. For hvert solgt trold vil der efterfølgende også gå et beløb til Røde Kors. En unik mulighed da der netop udkommer en ny stor Trolls film i 2023.

Alle har mulighed for at byde på denne del af auktionen. Du kan indsende dit blind-bud her, og vinderen findes til Company Aid den 20. Maj 2022. Der er kun få billetter tilbage, og kan du ikke deltage på aftenen, indsender du blot dit bud og får direkte besked, når auktionen slutter. Vinderen af auktionen donerer det opnåede auktions-beløb, som går ubeskåret til Røde Kors, og således er vinderen med til at gøre en betydelig forskel.