Zoku henvender sig til digitale nomader og tidens forretningsfolk, som i højere grad rejser med deres arbejde. Hotellet tilbyder de optimale rammer for rejsende og lokale, som ønsker at leve, arbejde og socialisere blandt ligesindede i europas storbyer. En 360-graders løsning til den individuelle person eller virksomheden, som søger en venue, der kan balancere arbejde og fritid til perfektion.

ZOKU, CPH, hotelkoncept, overnatning, iværksætteri, Bizz Up

Infrastrukturen har gjort det nemmere at arbejde fra hele kloden, på tværs af landegrænser og leve livet som digital nomade. Flere kan, og ønsker, at tage deres job med på rejsen. Det er i dag muligt at passe sit 8-16 job fra andre steder end kontoret, mens man rejser og oplever verden på farten. Det har givet hollandske Zoku grundlag for at udvikle et koncept, der gør det nemt at arbejde, bo og leve under samme tag, sideløbende med at man udforsker en ny by og kultur.

I en digital tid har offline interaktioner aldrig været vigtigere. Vi faciliterer disse menneskelige forbindelser hos Zoku. Vi har haft et tæt samarbejde med vores målgruppe for at holde mennesket i centrum af vores design, så vi kan tilbyde den maksimale værdi og relevans for vores gæster. Vi ønsker at vokse på et internationalt plan, hjælpe med at bygge morgendagens byer og skubbe verden fremad med smartere løsninger.” Udtaler Hans Meyer, Co-founder og Direktør.

Ikke bare et hotel

Når Zoku åbner op i København, skaber de også et rum for lokale freelancere og virksomheder, der ønsker at samles, arbejde og netværke over en kop kaffe. Med udsigt over byen, er hele hotellets øverste etage indrettet til coworking, spisning, møder og socialisering. På etagen er der installeret mødelokaler, spillerum, telefonbokse og restaurant. Gæster kan skænke sig en øl eller brygge en kop kaffe, som kan nydes i loungeområdet eller i solen på tagterrassen. Zoku faciliterer løbende sociale arrangementer, og skaber sit eget community for gæster og lokale.

ZOKU, CPH, hotelkoncept, overnatning, iværksætteri, Bizz Up

Prisvindende design

Zoku Copenhagen har 160 velindrettede microlejligheder og værelser i 5 forskellige størrelser. Hvert udstyret med eget køkken, bad og toilet. I de større lejligheder er det muligt at skjule sengen og invitere kolleger over til middag eller møde. Gæster kan endda selv vælge udsmykning til deres væg under opholdet, for at føle sig hjemme under deres ophold.

ZOKU, CPH, hotelkoncept, overnatning, iværksætteri, Bizz Up

Under samme tag 

Coliving bygger på de samme elementer, som vi kender fra kollegieboliger og bofællesskaber, hvor en bolig deles blandt et antal ligesindede. Dette er den mest hurtigvoksende boligform i Europa, grundet en stigning af indbyggere og høje leveomkostninger. Det siges at København er blandt europas mest oplagte byer for coliving, blandt London, Paris, Berlin og Amsterdam, som er hjemby for Zokus første hotel. 

Om 

Zoku åbnede deres første hotel i 2016 i Amsterdam efter 4 års grundige undersøgelser blandt målgruppen – digitale nomader. I dag fokuserer Zoku på at imødekomme lokale og rejsendes behov og ønsker som en hybrid mellem kontor/hjem og liv efter fyraften. Hotellet er kåret til at være blandt de bedste i verden af medier som Forbes og CNN. Det tredje Zoku i Wien åbner i juni 2021. 

ZOKU, CPH, hotelkoncept, overnatning, iværksætteri, Bizz Up