Man kan ikke tale om on-site marketing uden også at tale om personalisering. Og med god grund: det er allemandsviden at man er nødt til at personliggøre sine tekster, få besøgende til at engagere sig, belønne tilbagevendende besøgende, osv.

Men fordi det er allemandsviden, betyder det også at alle gør det. Og hvis alle gør det, bliver det sværere for dig at fange dit publikums opmærksomhed.

Alle kan tilføje et merge tag til en email, eller bruge retargeting annoncer på Facebook. Men kun de bedste tager personalisering til et nyt niveau og leverer en unik kundeoplevelse.

Det er det jeg kommer til at gennemgå i dette blog post. Du får fire personlige on-site strategier du helt sikkert ikke har set før. Med disse strategier, kan du målrette dine beskeder til den individuelle besøgende på et helt nyt niveau, og sælge mere.

Promovér nye produkter baseret på dit søgefilter

Hvis du sælger produkter fra flere forskellige brands, kan det være svært at vurdere hvilke brands man skal promovere til sine besøgende. I den idelle verden kan du guide dine besøgende til nye produkter fra flere brands. Og med det data du har på dit site, er det nu muligt.

Når en besøgende vælger et bestemt brand i dit produkt filter kan du trigger en kampagne hvor du promoverer de nyeste produkter fra netop det brand. Så hvis en besøgende eksempelvis søger på Reebok, kan din kampagne se sådan ud:

Sleeknote, marketing, strategi, Bizz Up

Når du viser dine besøgende de nyeste produkter indenfor den kategori de har vist interesse i, øger du chancerne for at de rent faktisk køber noget fordi du reducerer deres behov for at sidde og kigge en masse produktsider igennem.

Tilbyd specielle deals baseret på antal produkter i kurven

At tilbyde kunder at købe for mere for at spare mere, er en smart måde at få kunder til at købe flere produkter (så længe rabatten ikke overstiger prisen på produkterne).

Men vidste du at du også kan personliggøre disse tilbud og KUN vise dem til de kunder der tilføjer specifikke produkter til deres kurv?


LÆS OGSÅ: CHECKLISTE TIL ONPAGE SEO


Lad os tage et eksempel.

 

En besøgende tilføjer et produkt til sin kurv, og et event bliver sendt til dit data layer med information om produktet.

(Note: dit data layer er et JavaScript objekt der bliver brugt til at sende information fra din hjemmeside til din Tag Manager container.)

Med denne information, kan du trigger en kampagne når et bestemt produkt bliver tilføjet til kurven og informere besøgende om at de kan spare penge ved at tilføje et par stykker mere af samme produkt.

Så hvis du for eksempel sælger sokker, kan din kampagne se således ud:

Sleeknote, marketing, strategi, Bizz Up

Ved at bruge SiteData betingelser på dine kampagner, kan du nemt øge basket size uden at virke alt for “salesy”.

Tilpas on-site marketing kampagner til basket value

Hvis der er noget forbrugere elsker, er det freebies. Men overraskende nok, er mange forbrugere faktisk villige til at betale for freebies. Ja, det giver ikke meget mening. Men det handler i sidste ende om hvad de betaler for.

For eksempel, er der mange online shoppers der ikke vil betale for levering fordi de allerede betaler for det produkt de gerne vil have. Men i mange tilfælde har folk ikke noget imod at betale for et ekstra produkt for at få gratis fragt. (I research fra VWO fandt man ud af at 24% af online shoppers gerne vil købe mere for at få gratis fragt.)

Så hvis du tilbyder gratis fragt på ordre over et vis beløb, er dine besøgende mere tilbøjelige til at købe for mere for at få gratis fragt. Og netop derfor er det vigtigt at du gør opmærksom på dette hvis en besøgende har tilføjet ting til kurven der ikke overstiger minimumsbeløbet for gratis fragt.

Så hvis en besøgende har tilføjet produkter for 260 kroner til deres kurv, og minimumsbeløbet for gratis fragt er 300, kan du vise en kampagne og foreslå produkter de kan tilføje. Det er vigtigt at du ikke forstyrrer folk i checkout unødvendigt, så i dette tilfælde ville jeg anbefale at bruge en teaser til at fortælle dem at de kan få gratis fragt, og så kan de besøgende selv vælge om de vil klikke på kampagnen og læse mere (uden at forlade siden selvfølgelig).

På den anden side, hvis en besøgende har tilføjet for mere end 300 kroner kan du fange dem med en exit-intent kampagne hvis de prøver at forlade siden, og fortælle dem at der er gratis fragt på deres ordre.

Det kan eksempelvis se sådan her ud:

Sleeknote, marketing, strategi, Bizz Up

 

Det er et effektivt incitament til at få folk tilbage til kurven og færdiggøre deres køb.

Præ-segmentér nye subscribers baseret på deres adfærd

Vidste du at du kan personliggøre dine nyhedsbrevskampagner og kun vise dem til besøgende der har kigget på bestemte produktkategorier? Så længe du tracker de produktkategorier dine besøgende kigger på, kan du trigger forskellige kampagner.

Hvis du for eksempel sælger tøj til både mænd og kvinder, kan du lave to forskellige kampagner til at indsamle emails; én til kvinder, og én til mænd. Så er det dit data der bestemmer hvilken kampagne der bliver vist.

Her er et eksempel på en on-site marketing kampagne til kvinder…

Kvindemode, push, marketing, pop-up

 

Og en til mænd…

Mode til mænd, pop-up

 

Læg mærke til hvordan beskeden og indholdet i kampagnen er tilpasset til henholdsvis mænd og kvinder.

Det ser måske ikke ud af meget, men det er små ting som dette der gør at du får flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev, og flere kunder i butikken. Du kan endda tilføje et “usynligt felt” til disse kampagner så de automatisk sender køn med til din ESP sammen med email adressen uden at folk selv skal taste det ind.

Konklusion

Hvis du tilpasser dit on-site marketing til de individuelle besøgende vil du ikke kun kunne se en stigning i dine konverteringsrater, du vil også skille dig ud fra dine konkurrenter.

Forbrugere er i dag ude efter mere personalisering når de shopper online, og det er dit ansvar at give dem det (hvis du altså vil sælge dine produkter). Og husk, der er næsten ingen grænser for hvad du kan bruge dit data til, så det er bare med at komme i gang.

 

Author bio:Sleeknote, Rikke

Rikke Berg Thomsen is Head of Email Marketing at Sleeknote, a lead generation tool for e-commerce. At Sleeknote, we help online stores interact with their visitors to increase additional sales and get more customers.

Website: https://www.sleeknote.com

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/rikke-berg-thomsen-728002b9

Twitter: https://twitter.com/rikkethomsen91