Lige nu sidder mange derhjemme, enten for at arbejde eller for at holde tvunget fri. Derfor oplever mange en anerledes hver dag. Du har måske mange bolde i luften, fordi du også skal agere børnepasser og skolelærer. Uanset hvilken situation du sidder i, oplever du også hurtigt, at du har mere tid end normalt.

Arbejdssituationen er i hvert fald meget anerledes end normalt. Vi, hos Bizz Up, sidder til dagligt i et kontorfællesskab med fire andre virksomheder, og nu sidder vi hver for sig og arbejder hjemmefra. Bizz Up kommer derfor med nogle gode råd, som du kan bruge din fritid på i denne corona-karantæne.

1. Få ryddet op

Du kan endelig få ryddet godt og grundigt op. Her mener vi bl.a. mentalt, på computeren og i hjemmet. Mentalt kommer du ned i et andet gear, og du bruger din energi anderledes, nu hvor der ikke er ”strikse” daglige rutiner længere – du skal ikke nå en bus eller sidde i kø i myldre trafikken. Brug tid på at tale i telefon med din familie, venner og dit netværk nu hvor du har tiden. Det styrker dit forhold til alle parter. Tal evt. med dit netværk og find ud af om nogle har brug for din hjælp, eller måske kan de hjælpe dig med noget.

Tænd computeren og få ryddet op. Del dine dokumenter ind i mapper, og lav et overskueligt hierarki, så du optimerer din arbejdsdag med mindre søgen efter dokumenter.

Brug din energi på at få ryddet op i dit hjem. Sortér dit tøj, smid slidte sko ud, få julepynten på loftet, vask gardiner, fjern støv de steder du normalt ikke gør eller ryd op i dine skabe. Du kender sikkert følelsen af et rent og ryddeligt hjem, det er dejligt, ikke.

2. Lav de projekter du ellers ikke får lavet

Du har tid til at få færdiggjort de projekter som længe har været et hængeparti. Mangler du at sætte dørkarm på dit nyrenoverede badeværelse, malet listerne bag tv’et, sætte lamper op i køkkenet eller hvad end det kunne være.

Gå amok i haven, hvis du har sådan en. Fjern genstridigt ukrudt og nyd det gode vejr samtidigt.


LÆS OGSÅ: 

5 råd til at gøre dine online møder skarpere


3. Lav mad som aldrig før

Har du længe gået med tanken om lækre opskrifter, udfordrende køkkenteknikker eller er du bare træt af de samme retter? Dyk ned i opskrifter som du altid har drømt om at lave. Find inspiration her: https://www.gastrofun.dk/

4. Brug din tid på at styrke dit brand

Opbyg din Instagram, undersøg nye trends og tendenser som kan styrke dit brand i fremtiden. Planlæg nye initiativer. Lav video, så dine følgere får sat ansigt på – det er også en god mulighed for ikke at rende rundt i joggingtøj hele tiden.

5. Opdag nye hobbies

Skal du lære at strikke, male, hækle, bottleflip, stå på hovedet eller hvad vil du i gang med? En hobby gør noget godt for krop og sind. Når du har en hobby, presser du tid ind i dit skema, der ikke er hverken arbejdsrelateret eller tid, hvor du har nogen form for ansvar for andre end dig selv.