Som selvstændig erhvervsdrivende er der nok at se til, og ofte kan man føle, at man er på herrens mark i forbindelse med at drive virksomhed. For modsat i større virksomheder er der ikke lige en afdeling for HR, jura eller IT, som man kan konsultere, hvis man har et spørgsmål.

Af Nikolaj Henum

 

Hvordan skriver jeg en faktura, hvordan betaler jeg moms, hvordan forholder jeg mig til persondataforordningen, hvilken selskabsform er bedst for mig, hvordan prissætter jeg mine produkter og ydelser? Spørgsmålene er mange, når det gælder opstart eller det at drive virksomhed. Og ofte kræver det, at du tager fat i en række specialister for at få svar på dine spørgsmål.

Men faktisk findes der i dag et unikt opslagsværk fra DANA – www.startupsvar.dk – hvor du kan du få svar på alle dine spørgsmål i relation til at drive virksomhed. Startupsvar.dk er ikke et decideret netværk, men en portal der løbende tilpasses de spørgsmål, man typisk har som iværksætter, enten før man starter op eller i forbindelse med driften af ens virksomhed.


LÆS OGSÅ: HVORNÅR MÅ JEG SÆLGE I MIT NETVÆRK?


»Jeg har været i markedet i mange år og beskæftiget mig meget med rådgivning i forhold til selvstændige erhvervsdrivende. Jeg mener at startupsvar.dk er et unikt og uundværligt produkt for selvstændige erhvervsdrivende – både i forbindelse med opstart og i forbindelse med den daglige drift. På et og samme sted kan man hurtigt finde svar på en masse spørgsmål,« fortæller Peter Kjær, der er konsulent i DANA og ansvarlig for den daglige drift af portalen. Og han understreger da også, at antallet af besøgende vidner om en stor succes.

»Hver måned har vi mere end 40.000 unikke sidevisninger. Det taler jo sit tydelige sprog om, at DANA med denne portal udfylder et behov i markedet blandt de selvstændige erhvervsdrivende – og de tilbagemeldinger, som vi får fra iværksættere er da også yderst positive,« fastslår han.

Start Up Svar, startupsvar, Bizz Up, Bizz Up Forår 2019

Masser at hente

Før man starter virksomhed op, er det en god idé at læse de 100 svar, som allerede i dag findes på portalen, for det giver dig et godt fundament i forbindelse med det at drive virksomhed. Men det et væsentligt at pointere, at der ikke er tale om et statisk produkt, og man også her finder en række værktøjer i forbindelse med det at være iværksætter.

»Du kan finde svar på en række spørgsmål på startupsvar.dk, men det sker selvfølgelig også engang imellem, at der er iværksættere, som har spørgsmål, der ikke findes på portalen i forvejen. Her har du så mulighed for at skrive til info@startupsvar.dk, og vi vil så enten besvare dine spørgsmål direkte eller sætte dig i kontakt til en af DANAs mange samarbejdspartnere,« forklarer Peter Kjær og anslår, at der kommer cirka 15 spørgsmål om ugen, som ikke er at finde på siden. Hvis der er tale om brugbare, generelle spørgsmål, så bliver de lagt op på portalen efterfølgende.

Peter Kjær sammenligner portalen med en stor og uundværlig værktøjskasse for iværksættere.

»På startupsvar.dk finder du ikke kun de mest stillede spørgsmål blandt iværksættere men også for eksempel masser af skabeloner, som du kan downloade. Eksempelvis findes der skabeloner for, hvordan du opstiller et budget, hvordan du udarbejder en forretningsplan og meget mere, og det er med til at gøre, at når først iværksætteren én gang har besøgt startupsvar.dk, så finder de også ud af, at det er en undværlig værktøjskasse,« forklarer han.

Forbedres løbende

DANA overtog i driften af www.startupsvar.dk november 2017, og Peter Kjær understreger, at der siden overtagelse har været dynamisk, og at man hele tiden udvikler herpå.

»Vi arbejder løbende med at sikre, at den selvstændige besøgende for en god oplevelse når vedkommende klikker ind på www.startupsvar.dk. Og så har vi naturligvis en løbende dialog med de specialister som  står klar til at give iværksætteren råd og vejledning om det at drive egen virksomhed,« siger han.

Kort om startupsvar.dk

Portalen blev første gang lanceret af iværksætter Mogens Thomsen under navnet 100svar.dk, da han mente, at der var et udækket behov i markedet. 10 år efter havde portalen 17.000 unikke besøgende om måneden. I dag har portalen 40.000 unikke besøgende, driftes af DANA og bliver mere og mere anvendt af selvstændige erhvervsdrivende.