For to år siden sad vi i et klasselokale og diskuterede gode idéer til et innovationsprojekt. Som studerende med et begrænset budget, gik snakken ofte på, hvor der kunne spares i hverdagen. Med studie i København og familie i Jylland var de jævnlige rejser over bælterne i landet en stor udgift.

Besværligt og tidskrævende

Nye selskaber var kommet til, og nærmest hver gang rejsen gik hjem ad, havde én af os fundet en billig billet med et nyt busselskab eller et lift med en delebil. Der var mange penge at spare, hvis man gad at bruge tiden på, at finde frem til lige præcis den rigtige rejse. Men her var også et problem! Vil du f.eks. rejse mellem København og Aarhus er der 8 forskellige udbydere af transport du kan vælge mellem. Både fly, bus, tog og delebil er repræsenteret. Priserne varierer fra 49 kr. til 1859 og rejsens længde mellem en halvtime og næsten fem timer. Alt er samtidigt afhængigt af, hvornår på dagen, du tager afsted. At sammenligne alt denne information, og finde frem til den billigste billet, med en rimelig rejsetid på lige præcis det tidspunkt du gerne ville afsted, var besværligt og kunne tage enormt lang tid. Og netop der i klasselokalet opstod idéen til Travelit.

Mere end en fordobling

Travelit, Bizz Up, rejse, pendler, Sjælland, Jylland

Vi ville samle informationer om alle udbydere ét sted. Vi ville gøre det muligt at søge på en dato, og få et hurtigt overblik over alle dine muligheder for rejse den dag. Et halvt år senere gik vi i luften med 4 udbydere på platformen. I dag har vi mere en fordoblet antallet af udbydere, og får 6 gange så mange besøgende, som den første måned – hvoraf næsten en tredjedel finder os organisk. Vi er tydeligvis ikke de eneste med et behov.

Fremtidens mobilitet

Med en stigende vækst følger også stigende visioner. Hurtigt opdagede vi flere problemer i branchen For eksempel opdagede vi at 80% af al transport foregår i privatejede biler. Trængsel på vejen er et stigende problem. Og alligevel mødte vi modstand, når vi talte med repræsentanter fra den kollektive trafik. De mente at vores platform forværrede deres konkurrencevilkår med de andre udbydere af kollektiv trafik. Dette mener vi slet ikke er tilfældet. Den største konkurrent er privatbilismen.


LÆS OGSÅ: DENNIS OG DAT TRÆKKER TRÅDE MELLEM JYLLAND OG SJÆLLAND


For at komme trængsel og forurening fra biler til livs, er der nødt til at være et holdbart alternativ. Forestil dig, at du i fremtiden vil kunne benytte dig af enhver form for transport, uden at skulle tænke på at købe billetter. Du kan tage cyklen fra dit hjem, til nærmeste s-tog, som tager dig videre til en transitstation. Herfra hopper du over i en fjernbus, kører på tværs af landet, og når du kommer frem, holder en delebil klar til dig, som du kan køre i det sidste stykke frem til din destination. Betaling foregår gnidningsfrit og er samlet ét sted. Det er mobilitet tænkt som service – det er fremtiden som Travelit arbejder henimod.

Brugerne er en del af udviklingen

Vi har fra starten haft et ønske om at gøre Travelit til brugernes rejseplan. Afstanden fra det virkelige behov til eksekveringen af løsningen skal være minimal. Vi inddrager de rejsende i vores fremskridt og tager dem f.eks. også med i vores test af vores kommende app, hvor vi som virksomhed får virkelig gode tilbagemeldinger vi kan tage med i vores fremtidige arbejde.

Lige nu leverer Travelit overblikket. Vi understøtter din beslutning, inden du foretager dit valg. Dette overblik kan du finde på deres hjemmeside Travelit.dk, og på vores kommende app, der bliver lanceret i november 2019.

Det næste skridt er, at få integreret billetkøb i app’en, så du kun behøver at kigge et sted, for at købe alle dine billetter i fremtiden.