Camilla Lærkesen er foredragsholder og freelanceretoriker Camilla underviser for og om introverte i at netværke efter sin type.

Da jeg var ung, lå det absolut ikke i kortene, at jeg en dag skulle leve af at holde foredrag og undervise i at netværke. Jeg har altid været enormt stille og genert, og når jeg tager en personlighedstest slår jeg ud på mere end 90 procent introvert. Jeg var pigen i klassen, der altid fik at vide, at jeg skulle sige noget mere i timerne. Jeg skulle række hånden mere op. Jeg skulle tale højere. Jeg har aldrig været festens midtpunkt, og jeg har heller aldrig ønsket mig det.

Ingen “social-butterfly”

Jeg har aldrig oplevet mig selv som social på den “rigtige” netværksmåde. Jeg er ikke nogen social butterfly. Jeg droppede faktisk ud af gymnasiet, fordi jeg havde så svært ved at komme ind på livet af de andre – og lade dem komme ind på livet af mig. Og også ud af to videregående uddannelser efter det.

Det var først, da jeg som 21-årig faldt over begrebet “introvert” i et livsstilsmagasin, at rigtig mange brikker faldt på plads for mig. Jeg følte mig fuldstændig nøgen og gennemskuet, da jeg læste den. Det var jo mig, der blev beskrevet! Hende der sneg sig ud af bagdøren til festerne før midnat uden at sige farvel, hende der hellere ville skrive romaner fredag aften i nattøj med en skål bland-selv-slik end at være i byen med de andre.

Man kan ikke skifte sin personlighed ud

Jeg var lige startet på en coachuddannelse for unge, fordi jeg havde besluttet mig for, at nu måtte det være slut med at være hende den stille pige, hvis jeg ville frem i denne verden. Her lærte vi om forskellige personlighedstyper, og jeg fandt ud af, at man kan udvikle sig meget, men man kan ikke skifte sin grundlæggende personlighed ud. Heldigvis, tænker jeg i dag.

Et halvt år senere tog jeg til julefrokost på retorikstudiet på Københavns Universitet. Jeg havde fundet nogle søde studieveninder, og jeg var helt høj over, at dette tredje studie lod til at være lykkens gang. Da vi ankom til julefrokosten, blev vi bedt om at trække en seddel op af en hat. Der var bordplan ved lodtrækning, og jeg var lige ved at stikke af, da mine veninder trak det samme bord, og jeg ikke gjorde.

Du vil også kunne lide…

Netværkeren: Jeg netværker på mange måder

Den oplevelse fik mig til at skrive en kronik til Universitetsavisen om at være introvert i en introperiode og på en rustur, hvor man hele tiden får at vide, at de relationer, man skaber, bliver afgørende for fremtiden. Allerede før undervisningen overhovedet var begyndt, fik vi at vide, at vi skulle dyrke vores netværk.

Hvordan? Tænkte jeg. Vi havde jo ikke lært noget endnu. Hvad skulle jeg bidrage med? Og når jeg tog på kurser i min fagforening, så stod der som regel en ekstrovert type og fortalte, at det der med networking, det handlede egentlig bare om at komme i gang og ud over rampen. Just do it!

Kronikken gik viralt. Den blev læst af 140.000 mennesker henover en weekend, og jeg blev inviteret i radioen og på live tv for at fortælle mere. Det blev starten på en hel karriere med én mission: At genskabe begrebet introvert som noget positivt – både ude på skoler, på arbejdspladser, i rekruttering, i networking – men mest af alt hos de introverte selv.

Jeg ser alt for mange, der som jeg har kæmpet med at passe ind på nogle ekstroverte præmisser, hvor vi ikke er den bedste udgave af os selv.

Det er præcis det samme inden for netværk. Hvis introverte tror, at de skal ud at trykke hænder, smalltalke og kaste om sig med visitkort uden at have den fjerneste lyst til det – så skal de lade være med det. Der findes mange forskellige måder at netværke meningsfuldt på.

Netværk kun hvis du har lyst

I dag har jeg udviklet mine egne netværksdogmer: først og fremmest at du kun skal netværke, hvis du har lyst og ved hvorfor. Jeg oplever, at rigtig mange netværker, fordi vi har hørt, at vi skal.

Du har garanteret hørt det her tal: 80 procent af alle stillinger bliver besat gennem netværk! Det lyder jo nærmest som en trussel. Men da jeg spugte Christian Wallstrøm, der er ph.d. og lektor inden for netværksanalyse og organisatoriske netværk, fortalte han, at det har aldrig været 80 procent. Det er en myte.

For mig er det kun meningsfuldt at netværke, hvis man har lysten og en god grund til at gøre det. Og den grund skal række udover, at man mangler et job. Det handler meget mere om, hvordan man kan gøre verden til et bedre sted. Det er ikke så højtragende, som det lyder: Hvis du er knalddygtig til dit arbejde, så bliver verden et bedre sted, når du får lov at bidrage på en arbejdsplads. Find ud af, hvad det er, du kan byde ind med, og giv det liv ude i verden.

Forestil dig, at vi allesammen sidder med en stor håndfuld puslespilsbrikker. De brikker er dine erfaringer, din viden, dine relationer, dine interesser osv. Vi sidder allesammen med brikker til det samme store puslespil. Networking er kunsten at få lagt puslespillet i fællesskab. Den, der har et tomt værelse, skal finde en sød lejer. Den ledige skal finde den virksomhed, vedkommende passer sammen med. Freelancere og konsulenter skal sættes sammen med dem, der har brug for ydelserne.

Den gode netværker

Den gode netværker formår at vide, hvilke brikker man selv har på hånden, har et overblik over hvilke brikker andre har på hånden og husker at sige det, når de får øje på andre mennesker, hvis brikker passer sammen. Det handler altså ikke om at komme af med sine egne brikker eller rage de andres til sig – det handler om at lægge puslespillet i fællesskab.

Min egen største læring inden for netværk har været, at jeg har noget vigtigt at bidrage med, og hvis jeg ikke åbner munden og byder ind, så går andre glip af det. Det kan godt lyde lidt arrogant i sådan et jantelovsland, men jeg tror, vi allesammen har hørt eller læst noget, der forandrede os eller fik os på sporet af noget, der blev afgørende. Og om ikke andet så er vi nødt til at turde vise, hvilke brikker vi sidder med, så andre kan se, om de passer sammen med deres. Derfor er vi nødt til at sætte os selv i spil og dele ud af os selv.

Mit bedste netværksråd

Mit bedste netværksråd er at anerkende andre, når de gør det godt. Det er nemlig også med til at gøre verden til et bedre sted. Hvis jeg ikke havde fået så overvældende positiv respons på min kronik dengang, så havde det bare været en spændende oplevelse.

Men fordi så mange mennesker bød ind og fortalte, hvor meget de kunne genkende sig selv i mig, og hvor meget det betød, at det her kom på dagsordenen, så blev jeg ved. I dag lever jeg af det. Hvis jeg ikke havde fået god feedback på mine foredrag, så var jeg holdt op med at lave dem. For jeg var skrækslagen hver gang jeg gik på scenen i begyndelsen.

Jeg gjorde det kun, fordi jeg vidste, at det gjorde en forskel. Derfor er det så vigtigt at fortælle andre, når de har gjort en forskel. Uanset om du kender dem eller ej.

Når jeg fortæller folk, at de skal finde ud af, hvad de vil byde ind med i verden, når de netværker, så er der mange, der ikke ved det. Der er mange, der ikke lige kan svare på, hvad de kan tilbyde, hvad de er gode til, hvad de brænder for. Hvis vi blev bedre til at fortælle hinanden, hvad vi ser i hinanden, så tror jeg, at det vil have den positive effekt, at vi får øje på vores eget potentiale, og at det vil give os lyst til at sætte det meget mere i spil.

En besked der ændrede mit liv

Min egen favoritnetværkshistorie er sådan en. En lille, anerkendende netværksbesked, der ændrede mit liv. Jeg er vokset op i Dragør og siden flyttet til Hellerup. Da en lokal initiativtager i Dragør startede en onlineavis, skrev jeg tak til ham og sagde, at det havde jeg ønsket mig i årevis, og at hvis der var noget, jeg kunne gøre for at få det i gang, så måtte han sige til. Han manglede tilfældigvis en freelancejournalist, der kendte byen og menneskerne, så jeg endte med at få et job.

Jeg foreslog ham en portrætserie inspireret af Humans of New York, fordi jeg brænder for at fortælle almindelige menneskers historier. Jeg tror, alle har en historie i sig, der er værd at få ud. Han sagde, at ideen var god, men at den var mere nice to have end need to have, så der var ikke budget til den. Men jeg troede så meget på konceptet, at jeg lavede den alligevel og forærede ham artiklerne.

I dag er det en del af mine betalte freelanceopgaver at lave et ugentligt portræt. En af de første, jeg interviewede til serien, var den lokale ungdomsskoleleder. Det viste jeg ret hurtigt, at han kunne skaffe mig gode historier, kilder og billeder til artikler, som jeg kunne sælge til avisen. Min gratis portrætserie havde lynhurtigt tjent sig ind igen gennem det møde. Jeg talte også meget tit med med ungdomsskolens naturvejleder, som stod for ungdomsskoleprogrammet. Der gik ikke ret lang tid, før vi faldt pladask for hinanden, og nu har vi været kærester i knap et år.

Netværk skaber ringe i vandet

Man skulle tro, at historien var slut her, men denne her netværkshistorie kastede endnu mere af sig, for jeg endte faktisk med at blive tilbudt et job som redaktør på avisen OG som underviser på ungdomsskolen. Altsammen fordi jeg lagde mærke til et lille nyt onlinemedie i mit facebookfeed, tog mig tid til at sende en hilsen og lagde mig i selen for at gøre et godt stykke arbejde på min vej. Det er det fede ved netværk. Det skaber ringe i vandet.

Når jeg ser tilbage har jeg altid haft en stort netværk, fordi jeg var meget ambitiøs og aktiv fagligt. Jeg fik mit første job som 13-årig på det lokale bibliotek, jeg var i erhvervspraktik to gange i folkeskolen inde i København og måtte læse op ved siden af, hvad de andre lavede den uge, jeg var væk ekstra.

Jeg kan rigtig godt lide at skabe relationer gennem konkrete projekter fremfor diffuse kaffemøder uden agenda. Dem tager jeg også gerne, men man skal ikke være bange for at kræve noget af relationen, synes jeg. Der er det her fine citat om netværk, der lyder, at man skal give først og spørge bagefter. Jeg synes godt, man må spørge først.

Jeg ser tit på mine kurser, at folk ikke tør bede om noget, fordi de ikke er skarpe på, hvad de kan give tilbage. Og så ender vi i en ond spiral, hvor ingen tør sige, hvad de har brug for, samtidig med at ingen ved, hvor de kan give først, fordi ingen tør sige, hvad de har brug for.

Netværk foregår ikke som en direkte byttehandel, hvor vi skal give og tage én til én. Skal jeg så finde dem, der har brug for min hjælp, før jeg kan spørge om deres? Det er for omstændigt. Det går op i det store regnskab en dag, hvis vi bare sørger for have øjnene på vores puslespilsbrikker og netværke bevidst.

 

Faktaboks

  • Nadja Joensen er stifter af onlinemagasinet, Netværkeren
  • Han arbejder i øjeblikket på udvikling af en engelsk udgave af Netværkeren
  • Hun driver desuden kvindenetværket, Boss Lady Aalborg, hvor der er over 1200 kvindelige medlemmer
  • Se magasinerne på https://www.netvaerkeren.dk/magasinet

Linnéa Schmidt – Farmaceut, Kræftforsker og Investeringsspecialist.

Jeg hedder Linnéa Schmidt og er oprindelig fra byen, Göteborg, i Sverige. Jeg mødte min kæreste, Peter, i Hollywood, da jeg besøgte min veninde i Los Angeles i 2010. Så jeg fandt mit livs kærlighed i en dansk mand i USA – og det er grunden til at jeg, i 2015, flyttede til Aarhus. I 2018 fik vi vores datter, Lærke, og så flyttede vi, i 2019, til Vejgaard, i Aalborg. Jeg er uddannet farmaceut, og når jeg ikke er på barsel arbejder jeg indenfor kræftforskning.

En af mine absolut største passioner og hobbier er, investering. Eller måske primært, at sprede budskabet om at alle kan investere. Jeg brænder især for at formidle dette til kvinder, da vi er ret få kvinder som investerer.  Vi går glip af et stort afkast, fordi mange tænker ”økonomi er ikke noget for mig”. Jeg havde det på præcis samme måde selv, da jeg begyndte at investere. Men jeg fandt ud af at – jo! det kunne jeg jo lære. Og så blev jeg bare helt bidt af det, og kunne mærke at dette skulle spredes! Sammen med Anna Svahn (som jeg mødte via netværk) skrev jeg bogen ”Investeringsguiden” som blev udgivet i maj 2018. Det var en fantastisk process, og jeg kan nok stadig ikke helt forstå, at jeg har skrevet en bog om investering.

Jeg arbejder hver dag med de Facebook communities/  -grupper jeg driver: Ekonomiguiden i Sverige (med totalt over 150.000 kvinder i vores kanaler) som jeg driver sammen med Anna Brännhult, og ”Moneypenny – Kvinder som investerer” / Moneypenny and More i Danmark  (snart 10.000 medlemmer) sammen med Ann-Christina Lykke. Moneypenny har også en gruppe i Norge (over 10.000 medlemmer) som vi driver sammen med Beate Engelschiøn.

Da jeg ikke har så meget tid i min hverdag så bliver det desværre ikke så ofte som jeg netværker fysisk, altså ude og mødes. Jeg får meget ud af at netværke i online communities, selvfølgelig indenfor de grupper jeg selv driver, men også i andre fora. Men jeg nyder mest at ses IRL selvfølgelig, og prøver at komme med til så meget jeg kan. Derudover planlægger vi, i Moneypenny, en del arrangementer, hvor vi også får mulighed for at møde spændende og inspirerende mennesker. Så, jeg netværker nok på begge måder – mødes IRL men også online.

Da jeg er svensk og er flyttet til et nyt land, uden at kende nogen, har jeg virkelig fået udviklet mine ”networking-skills”. Det er ret udfordrende, da jeg ikke har det så godt med følelsen af at jeg måske er i vejen. Det er dumt, det ved jeg godt. Men det er sådan man har det nogen gange.

Men de gange jeg har sagt til mig selv at nu skal jeg altså komme ud, så er det bare blevet så godt. Mennesker er fantastiske, og det er så spændende at lære nye mennesker, at kende. Det gør mig glad at møde andre mennesker, og jeg bliver også fyldt op med idéer, inspiration og motivation.

Networking er, at mødes. Det kan være for at have en hyggelig snak, eller for at starte business sammen. Jeg synes personligt, at det primære med at netværke, er at man møder mennesker, som f.eks. har de samme interesser, som komplimenterer en selv godt, eller nogen som man kan tage et lille glas sammen med. Networking kan, for mig, være alt fra en fremtidig god veninde man kan nyde en god frokost sammen med, til en fremtidig fantastisk business partner.

Jeg ville nok sige, at alt det jeg laver indenfor investering (at sprede budskabet, at alle kan investere) og finansiel empowerment af kvinder, er på grund af netværk. Jeg er jo uddannet farmaceut, og arbejder som forsker indenfor kræftområdet. Altså ret lang væk fra noget som minder om økonomi og investering. Så ville det ikke have været, for det netværk, jeg har lavet i de online communities jeg administrerer. Men også i de fysiske møder, som jeg initierer eller kommer med til, så ville jeg ikke være her, hvor jeg er i dag.

Ann-Christina Lykke, som jeg i dag driver Moneypennygruppen og vores virksomhed Moneypenny and More med, mødte jeg til et investeringscafé. Et møde som jeg initierede, da jeg gerne ville mødes med mennesker som delte mine interesser. I dag er jeg så glad for at jeg mødte hende, og vi har begge vores forcer som vi bruger for at gøre Moneypenny så godt som muligt. Derudover synes jeg at vi har den bedste kommunikation. Den er tydelig og respektfuld, og vi laver ofte forventningsafstemning.

En god networker er en som løfter andre mennesker.  Derudover synes jeg at en god netværker, er en som er autentisk, har høj integritet, er åben, og som er tydelig i sin kommunikation.

Foruden den gode oplevelse, at have mødt Ann-Christina via en investeringscafé, er nok en anden god oplevelse, at jeg, via godt netværk i dag har udgivet en rapport  omkring ligestilling i børsnoterede virksomheder (Pennyrapporten 2019). Det gjorde vi sammen med Ewelina og Helene i virksomheden GoGetty, som til daglig arbejder med diversitet i danske virksomheder. Denne type rapport har jeg ventet på i alle de år jeg boet i Danmark (4 år), og jeg er kommet til et punkt, hvor jeg tænkte ”så laver vi det da bare selv!”, og denne idé støttede heldigvis min dejlige businesspartner, Ann-Christina. Tak være at jeg kendte Ewelina lidt fra tidligere, så kunne vi ”joine forces” og udgive denne første og vigtige rapport som kortlægger ligestilling i danske børsnoterede virksomheder.

 

Faktaboks

  • Nadja Joensen er stifter af onlinemagasinet, Netværkeren
  • Han arbejder i øjeblikket på udvikling af en engelsk udgave af Netværkeren
  • Hun driver desuden kvindenetværket, Boss Lady Aalborg, hvor der er over 1200 kvindelige medlemmer
  • Se magasinerne på https://www.netvaerkeren.dk/magasinet

Nadja begyndte at netværke for alvor i 2012, hvor hun flyttede til en helt ny by, hvor hun ingen kendte, for at studere.

 

Netværkeren, Nadja, netværk, Boss Lady Aalborg, Bizz UpNetværkshistorie

Nadja arbejder som erhvervskonsulent i energibranchen. I sin fritid er hun Netværksfacillitator og stifter af Boss Lady netværket i Aalborg, hvor hun står for det grafisk udtryk. Det sidste skud på stammen, er magasinet, Netværkeren, som hun selv har produceret.

Jeg er, hvor jeg er i dag, af mange grunde. Jeg tror på, at der er en grund til alting, der sker for os. Der sker løbende nogle nye ting, der gør at man ender i en ny situation. Jeg har altid været typen, der finder på nye idéer, og hurtigt begyndt at sætte dem igang.

Nu arbejder jeg på dette (hobby-)projekt, magasinet, Netværkeren, fordi jeg har en stor passion for at kreere visuelle historier. Idéen kom af, at jeg er netværker, og møder nye mennesker hele tiden. Dette har jeg gjort, både som selvstændig og af personlige interesser, men selvfølgelig også fordi jeg nu er netværksfacilitator for netværket, Boss Lady, i Aalborg.

Det interesserer mig rigtig meget hvordan mennesker kommunikerer og gør brug af deres netværk. Det er også ret interessant, at det også er et emne, hvor mange ikke fortæller hvordan de gør. Det er forskelligt hvordan man netværker i forhold til hvor man er i livet og hvad man selv ønsker at få ud af den networking man foretager sig. Men fællesnævneren er, at man netværker altid på den ene eller anden måde, med henblik på det udbytte man selv søger.

Netværkeren, Nadja, netværk, Boss Lady Aalborg, Bizz UpJeg netværker på mange måder

Både offline og online. Især for nogle år siden, hvor jeg var jobsøgende, samtidigt med at jeg er freelancer og selvstændig. Det er vigtigt med et netværk både, personligt og erhvervsmæssigt. Hvis man er selvstændig, kan man benytte sit netværk for at bygge en kundedatabase op. Hvis man er jobsøgende, holder man relationerne ved lige, så man evt. bliver refereret til ledige stillinger, kontakter eller andet.

Det er altid vigtigt at netværke. Men man skal også tænke over om man netværker realistisk, og at det ikke bliver overfladisk, og dermed ikke værdiskabende. For mig er det vigtigt at det er værdi-skabende, og giver mening. Jeg har f.eks. altid en tanke med et netværksarrangement, jeg har tilmeldt mig til. Den tanke er, at jeg vil komme hjem med ny viden og inspiration. Noget jeg ikke vidste i forvejen.

 

Du vil også kunne lide…

4 gode råd: Sådan netværker du dig til øget vækst

 

Networking for mig, er mange ting. Man kan netværke på mange forskelllige måder. Nu, både online og offline. Jeg begyndte, mere specifikt, at netværke, da jeg flyttede til Aalborg tilbage i 2012. Jeg deltog i diverse arrangementer og netværksmøder. Jeg har boet og er opvokset det meste af mit liv i Horsens, Midtjylland. Det var dengang, mest af alt, for at få nogle bekendtskaber, til at starte med. Efterhånden begyndte man at få flere og flere bekendtskaber, som man så kunne bygge nogle relationer til fremover. Hvadend det var privat- eller erhvervsmæssigt.

Venner fra hele verden

Jeg har fået en hel masse forskelligt ud af at netværke. Jeg har både udvidet mit netværk og min forståelse på mennesker, kulturer og livsstile. Jeg har fået venner flere steder i verden nu. Indenfor de sidste 8 år, har jeg fået venner, der bor både i Sydeuropa, Skandinavien, USA og Asien. Jeg har endnu til gode at besøge USA, Asien og nogle steder i Sydeuropa og Skandinavien. Men jeg har mulighed for at opleve disse steder med lokale venner, som gerne viser rundt og får personligt besøg. Det synes jeg er en enorm spændende måde at rejse på. Det er oplevelser jeg søger.

Netværkeren, Nadja, netværk, Boss Lady Aalborg, Bizz Up

For en af mine store passioner, er nemlig at rejse. Jeg kommer oprindeligt fra Færøerne, så jeg har været vant til at rejse siden før jeg kunne gå, da jeg altid har haft familie boende i flere lande. Så som start var det egentlig blot flyturen mellem Færøerne og Danmark.

Da jeg egentlig har været tosproget siden 2. klasse i folkeskolen, har jeg haft en enorm interesse for sprog og kulturer, og dermed at kommunikere perfekt verbalt et fremmedsprog, så meget, at en fra landet kunne fortælle mig, at jeg lød som en lokal. Det var en stor ære at få at vide, som barn, at jeg lød som jeg kom Fra Danmark, efter kort tid. Så kort sagt, har jeg fået en hel masse nye bekendtskaber, lokalt, nationalt og internationalt, som bidrager til min store rejselyst.

En god netværker, netværker personligt, og ikke på kold kanvas. Det bliver meget upersonligt, hvis man tager til netværksarrangementer, og går lige på med at sælge sine services eller at rekruttere sine services. Jeg mener, at være en god netværker, er når man har sin personlighed med sig. Man skal deltage i et netværksarrangement som sig selv, og tale med andre mennesker.

Giver fornyet energi

Det, jeg selv gør, når jeg gør mig klar til at netværke, er at tage af sted med et helt åbent sind. Jeg ved aldrig hvilke nye indtryk, jeg kommer hjem med. Hver gang jeg har været til et netværksarrangement, vender jeg tilbage med fornyet energi, og måske endda ny viden.

Det kommer helt an på hvad der var på agendaen, hvad jeg kommer hjem med. Men det der er gengivende, er at jeg altid kommer hjem med noget nyt, som jeg ikke vidste før. Det kan godt være jeg kendte til dagsordenen og emnet der blev talt om, men måske mødte jeg nogle nye spændende mennesker med en viden, som jeg kunne inspireres af. Det er forskelligt hver gang. Noget nyt hver gang. Dette er bl.a. også grunden til at jeg er medarrangør i Boss Lady netværket. Her har jeg ligeså stor indflydelse for agendaen, som mine 3 andre medarrangører, Kathrine, Ann og Ann.

Desuden er det også vigtigt at holde relationerne ved lige. Med en salgsbaggrund, ved jeg hvor vigtigt det er at holde relationerne med kunderne ved lige. I en skobutik, kommer kunderne tilbage, når de har brug for nye sko, fordi de gerne vil have din ekspertise. I Key Account Management verdenen, er der større værdi i at fastholde kunderne i længere tid, da der bruges mere tid og energi på potentielle kunder. Så husk at ’fodre’ de relationer du allerede har.

Nederlandene

Jeg synes at jeg har haft rigtig mange gode oplevelser i forbindelse med networking. Men hvis jeg skal nævne noget, der var af særlig karakter, så er det nok da jeg flyttede til Nederlandene. Tilbage i 2013, blev jeg medlem af Aalborg Rotaract, som er en ungdomsorganisation af Rotary. Det er et internationalt netværk.

Forinden jeg flyttede til Nederlandene, Den Haag, kontaktede jeg de lokale Rotaractklubber, fordi jeg netop vidste at jeg skulle bo der i 6 måneder i forbindelse med et praktikophold. Jeg ville sikre at jeg fik lært noget om Nederlandenes kultur, evt. sproget, og set noget af det nye land jeg nu skulle bo i.

I Den Haag havde de nemlig både en international klub og en lokal. Den lokale klub inviterede mig straks til deres møder, som jeg deltog i som det første, da jeg var kommet på plads. Dernæst inviterede de mig til at være gæst i hele den periode jeg skulle være boende i Den Haag.

I 6 måneder måtte jeg deltage i deres møder, events og arrangementer. Det er noget af det mest værdiskabende jeg har oplevet ifm. networking. Jeg mødte lokale, lærte Hollandsk og talte med lokale venner. Jeg tog endda på tur med dem til Belgien i en weekend, hvor vi skulle på skattejagt, uden SmartPhones og data. Det var meget grænseoverskridende, da jeg ikke talte flydende hollandsk. Og dette var ikke den eneste gang jeg benyttede den internationale kontakt med Rotaract. Jeg mødtes også med Rotaract klubben i Oulu i Finland. Men det var en oplevelse jeg ikke ville være foruden.

Jeg besøgte også Rotaract i Oulu og Helsinki i Finland, og Rotaract i Prag, Tjekkiet.

 

Faktaboks

  • Nadja Joensen er stifter af onlinemagasinet, Netværkeren
  • Han arbejder i øjeblikket på udvikling af en engelsk udgave af Netværkeren
  • Hun driver desuden kvindenetværket, Boss Lady Aalborg, hvor der er over 1200 kvindelige medlemmer
  • Se magasinerne på https://www.netvaerkeren.dk/magasinet

Gå ikke glip af den betydelige konkurrencefordel, som grøn omstilling og cirkulær økonomi kan give din virksomhed. Det er nemlig ikke blot en god sag, men også en god forretning – og i fremtiden måske endda en nødvendighed, hvis din virksomhed skal klare sig i markedet.

Forbrugere og kunder stiller nemlig i stigende grad krav til bæredygtige løsninger og prioriterer virksomheder med grønne profiler. Er du en af dem, der går forrest, kan du altså opnå en betydelig konkurrencefordel for din virksomhed.

 

 

Når du skal udvikle din iværksættervirksomhed, bør du kende til de grundlæggende typer af cirkulære forretningsmodeller. Det handler primært om:

  • at optimere på processer
  • forlænge levetiden på produkter
  • og minimere behovet for nye produkter gennem f.eks. returordninger og servicetilbud

Erhvervshus Midtjylland giver dig herunder en hurtig gennemgang af de seks mest gængse cirkulære forretningsmodeller.

1. Cirkulære værdikæder

Har du en virksomhed, der producerer produkter, kan du gennem samarbejde og partnerskaber i hele værdikæden sikre, at alle materialer er uskadelige og indgår i et teknisk eller biologisk kredsløb. I produktionen anvender du fornybare, brugte eller genbrugelige materialer, og sikrer, at brugte materialer kommer tilbage i kredsløbet. Det kan være gennem retur ordninger (produkt eller materiale med eller uden pant) eller gennem partnerskaber med andre virksomheder.

LÆS OGSÅ

4 gode råd: Sådan netværker du dig til øget vækst

2. Genanvendelse og symbioser

Det, som er affald for én virksomhed, kan være en ressource for en anden virksomhed, og det kan være en rigtig god forretning i at udnytte denne ressource. Typisk har du en virksomhed, der er beskæftiget inden for genanvendelsesindustrien, f.eks. nedbrydningsbranchen. Denne cirkulære forretningsmodel kan du også anvende, hvis din virksomhed kan indgå i symbioser med andre virksomheder, hvor f.eks. spildvarme fra en produktionsproces kan udnyttes af andre virksomheder eller kan sendes ind i den kommunale fjernvarme ledning.

3. Forlænget levetid

Sælger du et fysisk produkt, kan du arbejde med at forlænge levetiden ved at tilbyde reparation, opgradering og vedligeholdelse af produktet. Hvis f.eks. en mobiltelefon er designet til adskillelse, kan du forlænge levetiden ved at udskifte dele, efterhånden som det bliver nødvendigt. Det kan enten være dig som producent, der tilbyder det som en service, eller det kan være en selvstændig servicevirksomhed, der har det som deres primære forretningsmodel. Alt fra flyvemaskiner til vaskemaskiner og mobiltelefoner kan designes til en forlænget levetid ved at tænke det ind, når du udvikler og designer produktet.

4. Relationsskabende modeller

I stedet for at knytte produkt og kunde, kan du knytte virksomhed og kunde – f.eks. ved at tilbyde leje eller leasing af produkter. På den måde skaber du som virksomhed en tæt relation til kunden og giver tilmed en sikkerhed for, at produktet er lavet til at holde så længe som muligt. Det er en særdeles god mulighed i B2B og kan bruges til at optimere produktudviklingen gennem co-creation og dermed skabe loyale kunder. Desuden har du kontrol over de råstoffer og materialer, som er bundet til produktet. Det kan være en særlig god forretningsmodel, hvis du oplever stigende priser på de råmaterialer, du anvender i din produktion

5. Service, abonnement eller funktion frem for ejerskab

Forbrugermønstre ændrer sig, og det giver dig også grundlag for at skabe en forretning på at tilbyde en service frem for et produkt. Et eksempel: du tilbyder at vaske tøj frem for at sælge en vaskemaskine. Et andet eksempel, som de fleste kender til, er et abonnement på et computerprogram (SAAS) eller en musik streamingtjeneste frem for et salg af musik på en CD. Ligeledes har den britiske flymotorfabrik Rolls-Royce ændret deres forretningsmodel og lanceret konceptet »power by the hour«, hvor luftfartsselskaberne leaser flymotorer og betaler i forhold til deres performance – f.eks. motorens leverede flyvetid. Samtidig tager Rolls Royce sig af alle sikkerhedstjek. Services udgør nu tæt på halvdelen af Rolls Royces samlede omsætning.

6. Platformsbaseret deleøkonomi

Mange produkter har en meget lille realiseret ”brugstid”, og derfor er der et stort potentiale i, at flere forbrugere deles om de samme produkter. Arbejder din virksomhed ud fra denne cirkulære forretningsmodel, kan du potentielt ”sælge det samme produkt mange gange”, og ressourceforbruget til produktion af nye produkter bliver dermed også reduceret. Det kræver dog en IT-platform, der kan formidle og håndtere kontakten mellem forbrugerne af deleprodukterne. Biler og boliger bliver allerede delt i stort omfang, og der kan tjenes gode penge på at udvikle en platform, som kan være bindeled mellem udbydere og brugere.

 

Erhvervshus Midtjylland tilbyder gratis sparring

Erhvervshus Midtjylland hjælper årligt omkring 4.000 iværksættere og virksomheder med uvildig sparring i forbindelse med opstart og udvikling af deres virksomheder. De er sat i verden og finansieret af de midtjyske kommuner, derfor er deres vejledning gratis. De kan bl.a. hjælpe dig inden for salg og markedsføring.

Ring på 70 22 00 76 eller send en e-mail til info@erhvervshusmidtjylland.dk

Læs mere på Erhvervshus Midtjyllands hjemmeside.

 

Erhvervhus Midtjylland, 4 gode råd, netværk

Vi ved det godt alle sammen! Netværk kan være både karriere- og vækstfremmende for dig og din virksomhed. Men vi får det ikke altid prioriteret, vel? Erhvervshus Midtjylland giver dig herunder fire gode råd om, hvad du bør gøre for at få mest muligt ud af at deltage i et netværk, så et netværk bliver en kilde til vækst og ikke spild af din værdifulde tid.

 

Erhvervhus Midtjylland, 4 gode råd, netværk

 

1: Netværk forpligter, så gør dit forarbejde

Før du møder op i netværket, bør du gøre dit forarbejde og undersøge:

  • Hvad er netværkets formål? (er det f.eks. at lave forretning og skabe salg eller socialisere?)
  • Hvilke virksomheder er der allerede i netværket?
  • Er det produktionsvirksomheder? Er det direktører, rådgivere, advokater, bankfolk?
  • Er det lokale, nationale eller internationale virksomheder?
  • Er det potentielle kunder, gode netværksforbindelser eller kilder til nyttig viden?
  • Hvem er personen, som repræsenterer den enkelte virksomhed i netværket? (er det CEO’en eller sælgerne?)
  • Hvilke virksomheder vil du gerne i kontakt med i netværket?
  • Hvem kan hjælpe dig med at få kontakt til den pågældende person/virksomhed?

Ovenstående punkter kan også bruges, når du skal udvælge, hvilket netværk du vil deltage i.

 

LÆS OGSÅ

Styrk dit netværk: Sig tak!

 

2: Giv mere, end du får retur

Netværk, kunder og relationer kommer ikke af sig selv. Du skal være aktiv, synlig og være et netværksmedlem, der giver mere til netværket, end du får retur. Den der giver meget, får nemlig også meget retur. Med andre ord gælder karma-loven i alle netværk eller pay-it-forward-reglen!

Det betyder, at du og de andre netværksmedlemmer hjælper hinanden med at få succes. Du skal prioritere at komme til netværksarrangementer og ofte også deltage i de uofficielle møder/fester. Kort sagt får de mest aktive netværksdeltagere mest ud af netværket.

3: Vil du leadgenerere, skal du først skabe tillid

Netværk benyttes ofte til leadgenerering, og det kan være en kæmpe gevinst for din virksomhed, hvis du vil have nye kunder. Fordelen ved at benytte netværket til at generere leads er, at din virksomhed kan komme i kontakt med virksomheder, som du ikke kendte i forvejen. Deltagerne i netværket åbner nemlig op for deres netværk – og denne proces er supervigtig!

Ofte starter denne leadgenereringsproces med, at du i netværket fortæller, at du gerne vil i kontakt med ”VIRKSOMHED X”. Med stor sandsynlighed siger en anden netværksdeltager så: ”Jeg kender VIRKSOMHED X, og jeg vil gerne hjælpe dig med at få kontakt og ”åbne” døren til PERSON X i virksomheden”. Efter netværksmødet aftaler I så, hvordan dette bedst muligt gøres for dig.

Denne leadgenerering er meget tillidsbaseret, da netværksdeltageren, der introducerer dig til VIRKSOMHED X i høj grad “står på mål” for, at du er et ordentligt menneske. På samme måde “står du på mål” for andre i netværket, når du introducerer dem til virksomheder eller personer i dit netværk.

Skriv eventuel op hvilke netværk du selv har, hvilke virksomheder du kender, og hvilke personer du har kontakt til.

4: Sæt dig mål med at deltage i netværket

Prisen er meget forskelligt fra netværk til netværk. Prisen er ikke altid det vigtigste, hvis du får den ”gevinst”, du gerne vil have ud af netværket. Hvis dit mål er at få flere kunder – og netværkets virksomheder bliver dine kunder, eller genererer leads til nye kunder, kan du lave en beregning på, om det kan betale sig at være med i netværket. Har netværket derimod nogle sociale perspektiver, er det andre faktorer, du skal måle på.

Nogle netværk er ganske gratis, mens andre koster mange tusinde kroner. Værdien for din virksomhed er den vigtigste – ikke prisen på at deltage.

Sørg for at evaluere efter 6-12 måneder om netværket er pengene og tiden værd – og forlad netværket, hvis det ikke giver den ønskede værdi for dig og din virksomhed.

 

Erhvervshus Midtjylland tilbyder gratis sparring

Erhvervshus Midtjylland hjælper årligt omkring 4.000 iværksættere og virksomheder med uvildig sparring i forbindelse med opstart og udvikling af deres virksomheder. De er sat i verden og finansieret af de midtjyske kommuner, derfor er deres vejledning gratis. De kan bl.a. hjælpe dig inden for salg og markedsføring.

Ring på 70 22 00 76 eller send en e-mail til info@erhvervshusmidtjylland.dk

Læs mere på Erhvervshus Midtjyllands hjemmeside.

 

Erhvervhus Midtjylland, 4 gode råd, netværk

Networking er hendes hjertebarn og hun brænder for at få networking sat på landkortet på lige fod med alle mulig andre faglige kompetencer. ”Networking er en muskel. Det er noget man skal træne. Man skal klædes på til at arbejde professionelt med det og man skal lære at pleje og udvikle det.”

Tekst: Lise Korsgaard, Bizzup.dk
Susie Lynge, netværk, bizzupdk, bizz up

Susie Lynge er direktør i Netværksakademiet, foredragsholder og er ekspert i netværk. De sidste 12 år har hun arbejdet med emnet og skrevet flere bøger om netværk og netværksrelationer. Ifølge Susie Lynge er det danske erhvervsliv langt fra gode nok til at udnytte den værdi der findes i det netværk virksomhederne og deres medarbejder allerede har og ikke mindst potentielt kan tilegne sig.

”Der er ikke noget raketvidenskab i networking. Alle netværker og det er forskelligt hvad der virker for os hver især, når vi netværker,” fortæller Susie Lynge. ”Men det er chokkerende, at man i Danmark sender rigtig mange sælgere, rådgivere og andre erhvervsfolk ud, med henblik på at netværke i forskellige fora, men vi klæder dem aldrig rigtigt på til det,” fortæller Susie Lynge, som har trænet mere end 20.000 erhvervsfolk i at netværke professionelt . ”Resultaterne ruller langt hurtigere ind, når man bruger sit netværk strategisk og systematisk. Privat som erhvervsmæssigt. Det burde være en disciplin vi allerede lærte i folkeskolen, som et fag op gennem skolesystemet, mener hun. Der er nemlig noget der går galt for rigtig mange, når de rammer voksenlivet, og ikke mindst arbejdsmarkedet, hvor det for alvor forventes, at man mestre netværk og er i stand til hurtigt at kunne skabe stærke professionelle relationer.


SE OGSÅ: 

Hvornår må jeg sælge i mit netværk?


Formelle netværk og løse forbindelser

Forskning viser, at vi hver især har mellem 1500 og 3000 kontakter, som fagligt og professionelt, kan være interessant for os at dyrke. ”Det kan vi hverken kortlægge eller holde styr på, men vi kan have det med i vores mindset, at i et hvert møde med et andet menneske, ligger der et potentiale for at man kan berige hinanden,” fortæller Susie Lynge.

Lad hjertet gå forrest

”Alle netværker, men hold nu op, hvor er der mange der gør det med hovedet under armen,” konstaterer Susie Lynge, mens man mærker hendes ærgrelse over alt den vidensdeling, udvikling og forretning der går tabt i det danske erhvervsliv af samme årsag. ”Vi skal være vågne og bruge vores evne til at netværke mere strategisk, og vide at vi gerne må have en plan med hvad vi vil med vores relationer. Og så længe hjertet går forrest og vi dybest set vil hinanden det bedste, så får vi det bedste ud af vores netværk netop ved at være mere strategiske,” siger Susie Lynge og fortsætter: ”Netværk handler om at være den bedste udgave af dig selv, i samspil med andre mennesker. Netværk handler om at spille hinanden gode. Men hvordan får du andre til at spille dig god og hvordan gør du det samme? Vi er genetisk disponeret for at indgå i relationer med hinanden. Vi mennesker har altid handlet med hinanden på kryds og tværs. Men 90 % af dem jeg ser, har hoved under armen når de netværker, de netværker alt for ubevidst og tilfældigt og der er en skam ” fortæller Susie Lynge.

Susie Lynge, netværk, bizzupdk, bizz up

Relationer er alle steder

Susie Lynge giver et eksempel på hvordan netværksmuligheder ofte ligger lige foran os i vores dagligdag. ”Jeg skal en dag til Aarhus og kommer ind i toget og sætter mig. Her sidder en mand med en meget stor buket blomster. Jeg begynder at tænke: Gad vide hvem han vil give de blomster til? Kan man tillade sig at spørge? Jeg havde en lang indre dialog, inden jeg til sidst ender jeg med at spørge ham. ”Hvem skal du give de flotte blomster til?” Han kigger op på mig og siger: ”Ja, hvem siger egentlig, at jeg ikke har fået dem?” Jeg blev helt paf. Jeg vidste ikke mænd kunne få så store buketter,” griner Susie Lynge. Han havde faktisk fået dem efter at have udmærket sig inden for dansk iværksætteri og de to talte sammen resten af turen og er endt med at netværke og lave meget forretning sammen. ” Netværk er alle steder. Du skal bare være åben for det, se det og være nysgerrig!” fastslår Susie Lynge.

Du kan ikke drikke kaffe med alle

Selvom Susie Lynge coacher mange forretningsfolk i at være åbne og nysgerrige, så understreger hun også, at man ikke kan drikke kaffe med alle man møder.

Send en ballon, Pegani.dk, bizzup.dk

”Du skal turde sige fra. Det er en meget stor disciplin i at være en dygtig netværker, at passe på sin tid og være klar over, at du både skal være åben og nysgerrig, men også være strategisk i forhold til hvad der skaber værdi for dig selv og den du netværker med.”


HØR OGSÅ

Bizz Up Podcast med Susie Lynge


”Telefonkaffe”

Det er ifølge Susie Lynge en misforståelse, at man kun kan netværke over en kop kaffe. ”Du kan sagtens netværke over telefonen eller gennem en mail. Det at netværke, er også at sige tak til nogen, sende en hilsen eller en buket, hvis for eksempel nogen har anbefalet dig og det er endt med du har fået en ny kunde. Tak er den bedste pleje du kan give dit netværk.”

Er der bundlinje i netværk?

Hvis man stiller spørgsmålet til netværkseksperten, så lyder svaret: ”Ja! Men!” og Susie Lynge forklare; ”hvis salget er det eneste man kommer for i netværket, så bliver det træls for alle. Networking handler om at vi skal lærer hinanden at kende. Det handler om at mærke hinanden, hjælpe hinanden, så man kommer til at stole på hinanden. Netværk handler om den lange bane”

Vær ikke mange for at bede om hjælp

Ifølge Susie Lynge, så handler networking aldrig om at skylde nogen noget. Det handler om en balance i ”give and take” og en helt naturlig forståelse for, hvilken økonomi networking hviler på. ”Netværk hviler på den kapital, der handler om at sætte noget ind på kontoen hos forskellige mennesker. Og det gør du ved at tænke i hvordan du kan gøre en forskel for den anden og ved at vise oprigtig interesse. Du behøver ikke nødvendigvis at have nogen sammen eller givet et godt råd. Bare dét, at du er nærværende og oprigtigt interesseret i et andet menneske. Så sætter du kapital på relationskontoen,” illustrere Susie Lynge og fortsætter: ”Man skal ikke være bange for at involvere sig og heller ikke for at bede om hjælp. Vi mennesker har en iboende lyst til at gøre en forskel for andre mennesker. Når vi kan mærke vi gør en forskel, så er det benzin på den menneskelige motor,” fortæller Susie Lynge. ”Man kan ikke hjælpe nogen, hvis de ikke tør at sige det højt. Så vær ikke bange for at sige højt, hvad du har brug for og hvad du er optaget af. Først dér kan folk byde ind,” siger Susie Lynge og slutter: ”Nogle gange skal folk hjælpes lidt på vej. Så næste gang du møder én, så spørg interesseret ind til: ”Hvad er du optaget af at lykkes med?, så skal du se løjer.”

Susie Lynge, netværk, bizzupdk, bizz up